...

Måned: januar 2016

Alternativ lagkage, snemand og “impulskøb”

gulerodslagkage

Sidste weekend endte med at blive en rigtig dejlig weekend, selvom (eller måske fordi) den bød på lidt af hvert 🙂

Alternativ lagkage

Lørdag havde vi gæster til kage og aftensmad, da en vis dame havde fødselsdag 🙂

Jeg havde besluttet at ville lave en lidt alternativ lagkage. Og heldigvis synes jeg den blev ret vellykket. Det er altid lidt spændende, når man ikke har “øvet” sig på forhånd.

Lagkagen blev med bunde, der tog udgangpunkt i en opskrift på gulerodskage (se opskriften nederst i dette indlæg).

SnemandSnekone

Efter lagkagen var spist, blev det til en hyggelig gåtur i sneen, der endelig var kommet. M fik sin første kælketur og vi fik bygget et rigtig fint snepar, hvoraf I her kan se et billede af snekonen, der endda fik en fin blomsterhat.

Aftensmaden bød på rijstaffel (efter opskrift fra Arla’s hjemmeside, hvor vi dog som altid udskiftede mælkesaucen med kokosmælk). En ret, som vi ikke havde fået siden før vi fik M. Så det var på tide, og lige så godt, som vi huskede 🙂

“Impulskøb”

Om søndagen havde vi ingen planer og havde egentlig først snakket om at tage i svømmehallen, der lige er genåbnet. Men med en lidt løbende snotnæse på M valgte vi at udskyde. Vi besluttede derfor i stedet for, at begynde vores egentlige “kig efter ny campingvognstrækker”.

Vi havde over en længere periode fået lavet et excel ark med alle de biler, vi så som potentielle til at kunne opfylde vores behov, og som lå indenfor vores budget. Og vi havde også udvalgt 5 biler, som vi så ville kigge nærmere på. Men allerede hos den første forhandler, blev vi lokket til at prøve en bil, der ikke var på vores liste, men som dog alligevel passede på vores specifikationer. Og da det var en demobil kunne den pludselig også passe til vores budget.

Efter en dejlig prøvetur, endte vi faktisk med at skrive under på købsaftalen, med den betingelse, at vi havde indtil mandag aften at tage den endelige beslutning. Så resten af søndagen og mandag eftermiddag blev brugt på de sidste afklaringer (og en køretur i én af de udvalgte biler fra excel-arket) og vi endte med at sige ja til tilbuddet. Så om en uges tid er vi de glade ejere af en 4 måneder gammel bil. Og når vi tænker på det er det egentlig også et godt kompromis, når den ene af os helst ville have en ny bil, mens den anden egentlig helst ville købe en brugt bil, for at undgå det værditab der sker på en helt ny bil, så snart man kører fra forhandleren.

Så alt i alt en god weekend, selvom den udviklede sig lidt anderledes end først tænkt 🙂

 

Men herunder er som lovet opskriften på gulerods-lagkagen – Velbekomme 🙂

Opskrift – Lagkage med gulerodskage-bunde

Opskriften tager udgangspunkt i Gulerodskage fra bogen LowFODMAPdiet2

Ingredienser “bunde”

2 dl sukker (jeg brugte 1 dl agave sirup, ½ dl akaciehonning, 1 tsk flydende stevia)
3 æg
2 tsk vaniljesukker (jeg brugte tørret vaniljestænger)
1½ dl olie
200 g sigtet speltmel
2 tsk bagepulver
1 spsk kanel
1 tsk salt
180 g (2 store) gulerødder

Ingredienser fyld

ca. 1 dl fløde (jeg brugte 1/4 liter fløde til 2 lagkager)
vaniljestang (valgfrit)
3-4 bananer
håndfuld blåbær
(andet frugt kan selvfølgelig også bruges)

Sådan gør du

  1. Pisk æg og “sukker” skummende.
  2. Tilsæt olien under omrøring.
  3. Vend herefter mel, bagepulver, kanel og salt i og derefter de revne gulerødder.
  4. Fordel dejen i en springform (ca 25 cm i diameter) beklædt med bagepapir.
  5. Kagen bages i forvamet ovn ved 175 grader i 40-45 minutter.
  6. Når kagen er bagt færdig, lad den køle af på en rist.
  7. Flæk kagen på langs, så man får 2 “lagkagebunde”.
  8. Pisk flødeskum (evt. med lidt vanilje) og skær bananerne i skiver.
  9. Når kagen er helt kølet af, fordeles først et lag flødeskum på den nederste kagedel, herefter bananskiverne.
  10. Kagetoppen lægges ovenpå og resten af flødeskummet fordeles på toppen (og evt. på siderne) og kagen pyntes.

Lidt om min baggrund #2

I sidste indlæg skrev jeg lidt om, hvorfra min interesse for sundhed kommer. Og hvordan min selvtillid først blev bedre, da jeg fik bugt med mine hudproblemer. Hvis du ikke har læst det endnu kan du gøre det her. Jeg lovede også, at der ville komme noget om mødet med min mand.

Og her kommer “Come What May” ind i mit liv igen. For efter flere år, hvor mit fokus primært havde været på min kostomlægning, fik jeg nu også behov for, at der skulle være mere i mit liv end at: stå op, tage på arbejde, spise, ligge foran tv’et og sove (ja det blev faktisk ofte foran tv’et).

Men hvordan skulle jeg gribe det an? Jeg var jo vant til at tage én dag af gangen, og se hvad der dukkede op… Jeg havde faktisk på dette tidspunkt, som 27 årig, aldrig datet, og jeg havde altid været afvisende overfor fyre, der viste interesse i byen. Mon jeg hele tiden havde været bange for ikke at slå til eller var jeg bare bange for at blive såret? Det skule der laves om på. Så i første omgang lavede jeg en profil på et datingsite, med hjælp fra en veninde. Og jo der var et par stykker, der kontaktede mig uden det dog vakte den helt store interesse hos mig. Og jeg var egentlig selv ret inaktiv.

Men så i januar 2010 modtog jeg en mail fra en fyr, som gav mit kriller i maven. Så efter at have skrevet frem og tilbage et par uger, aftalte vi at mødes på en restaurant. Jeg var rystende nervøs for at skulle på den første date i mit liv, men det var en dejlig og afslappet date, hvor vi endte på en pub for at snakke videre. Og herefter gik det hurtigt…

Jeg flyttede ind hos ham inden der var gået et år fra vi så hinanden første gang. Og for allerførste gang i mit liv betød det, at jeg skulle væk fra min elskede fødeby. Jeg havde dog opsat det “ultimatum”, at det skulle være for maks ét år 🙂 Mikki(hvilket skulle vise sig at holde stik). To måneder efter jeg var flyttet ind blev vi “forældre” for første gang, til en lille og virkelig dejlig… hund.  Og efter at have boet hos ham, i det år jeg havde givet det, faldt vi for et hus i min fødeby, hvor vi flyttede ind i december 2011. Så pludselig havde vi både hund og hus.

Året efter var vi på en fantastisk tur til Cuba, sammen med min svigerfamilie, hvor jeg på en cubansk strand blev friet til (min far vidste det allerede, da han var blevet spurgt om tilladelse inden vi var taget til Cuba 🙂 ). Og året efter, i 2013, kun 3½ år efter vi så hinanden første gang, var vi gift.

Men hvad er så næste step, når man har fået hund, hus og ring på fingeren? Ja for mit vedkommende i hvert fald ikke børn… Jeg havde hele mit liv sagt, at jeg aldrig skulle have børn. Hvorfor kan jeg egentlig ikke sige med 100 %’s sikkerhed… Måske fordi jeg var bange for selve fødslen? Måske fordi jeg frygtede ikke at kunne slå til? Eller måske fordi det at blive mor, ikke er noget man kan tillære sig før man står i det?

Men i hvert fald havde jeg fortalt min mand om dette, allerede da vi kun havde kendt hinanden i kort tid. Han var egentlig ret afklaret med det. Men… mens vi snakkede om bryllup og vores fremtidige liv sammen, kom børn alligevel igen på tale. Og vi kunne ikke helt lægge det fra os: “Burde man ikke?” og “Risikerer vi ikke at fortryde, hvis vi fravælger det?” Jeg selv havde den følelse, at jeg nok aldrig ville blive helt klar til at skulle have børn – nok grundet den holdning jeg altid havde haft. Men alle vores snakke endte alligevel ud i, at hvis det skulle være, skulle det være nu. Så derfor besluttede vi, at vi ville gøre et forsøg, når brylluppet var overstået.

GraviditetstestMen som den vægelsindede person, som jeg til tider også kan være, kom jeg et par måneder efter brylluppet igen i tvivl. Eller jeg synes i hvert fald det ville være “smartere” at vente en måned eller to, da der var så meget, der skulle ske i det kommende år, som ville være lettere uden graviditet og nyfødt baby… Men her viste “Universet” os, at har man først sagt A, må man også sige B. For jeg var allerede gravid.

Og det skulle vise sig at blive starten på et HELT nyt kapitel…

Så: Come What May 🙂

Lidt om min baggrund #1

IMG_5959Så er det blevet tid til lidt mere om mig selv og mit liv før lille M. Der er flere ting, der har fyldt i mit liv på forskellige tidspunkter, som jeg her og i næste indlæg vil komme ind på.

Jeg er den ældste af tre søskende og er opvokset i Midtjylland i trygge omgivelser. Jeg har hele mit liv taget én dag af gangen og har egentlig aldrig bekymret mig så meget om fremtiden. Måske fordi jeg helst ikke har villet tage stilling til den…? Det er også derfor valget faldt på Come What May, da jeg skulle finde et navn til min blog, da jeg synes det passer godt, til den måde jeg har levet mit liv på.

Noget jeg også altid har fået at vide af mine forældre er, at jeg aldrig gjorde noget halvt og at det måske var derfor, jeg ikke bare kastede mig ud i noget nyt, før jeg var sikker på at få succes med det. Et eksempel på det, som de tit har bragt på banen er, at jeg aldrig er væltet på cykel. Jeg cyklede bare ikke, før jeg vidste jeg kunne. (det er også noget jeg kan se går igen i mit “kærlighedsliv”, som jeg kommer tilbage til i næste indlæg).

En anden ting, som jeg har med mig helt tilbage fra min opvækst er min samler-mani og “gør-det-selv” projekter. Jeg kunne nemlig, som barn, bruge alt til mine barbie dukker. Intet måtte smides ud, for hvis man lige gjorde så’en eller så’en kunne det jo bruges i legen… Et eksempel kunne være toppen fra VEL-opvaskemiddel, som blev til en rigtig fin lyserød dukke-lampe. Lidt i forlængelde af dette, var det også allerede i mine “børne” år, at jeg begyndte at sy. Det startede med tøj til barbie dukkerne (og det var altså ikke bare ét sæt tøj, men nærmest masseproduktion) og senere også tøj til mig selv. Også i dag får jeg syet lidt en gang imellem, men det er dog ikke blevet til så meget (men jeg har dog lidt i gemmerne, som jeg vil vise jer senere 🙂 )

Noget der også har fyldt meget under hele min opvækst (men endnu mere efter mine teenangeår) er, hvad der er sundt og usundt for kroppen. Vi fik ikke meget slik og sukker, da jeg var barn, og fordi min mor er vegetar fik vi altid en del frugt og grøntsager. Men alligevel begyndte jeg i mine teenagerår at spise mere usundt. Det kunne være flere gange om ugen jeg fik fastfood og kager/slik. Det tænker jeg i dag nok har været en af de helt store syndere til, at jeg fik problemer med uren hud, ofte havde hovedpine og udviklede høfeber. Så i mange år derefter, prøvede jeg meget forskelligt for at komme mine symptomer til livs. Jeg fik blandt andet diverse receptpligtige cremer hos lægen, og blev også anbefalet at begynde på p-piller:

  1. Fordi det skulle hjælpe på den urene hud
  2. Fordi én af de cremer jeg skulle bruge kunne være giftig for et evt. foster, hvis man blev gravid.

Men jeg havde det i forvejen ikke godt med at skulle bruge så mange receptpligtige cremer, da jeg tidligere aldrig havde taget medicin, og er opvokset med, at der findes naturlige alternativer, for meget af den medicin der ellers bruges. Så at skulle til at tage en pille, som ville “ændre” på mine hormoner, havde jeg det ikke godt med. Og derfor valgte jeg ikke at få p-piller, men begyndte i stedet for at se, om der var noget ved kosten jeg kunne ændre.

Men der skulle alligevel gå mange år, før jeg fik et gennembrud. Men i slutningen af / efter min studie tid, begyndte jeg at læse om Lene Hansson og hendes principper (hvis du vil vide mere, kan du læse om hende HER). I korte træk går det ud på at skære drastisk ned på indtaget af hvidt sukker og hvidt mel. Og for mig havde det en stor effekt. Selvfølgelig var det hårdt i starten (heldigvis havde jeg en alliance med min mor, så vi kunne støtte hinanden), men så snart jeg begyndte at se en effekt, blev det lettere. Og det, som også gjorde det lettere for mig var, at jeg så det som en omlægning af min livsstil og ikke så meget som en desideret kur.

De forbedringer jeg oplevede var blandt andet, at min hud blev meget pænere og der gik længere tid imellem, at jeg havde hovedpine. Som en positiv bi-virkning begyndte jeg også at få meget færre/mildere menstuationssmerter og mine perioder blev kortere. Men det havde også en positiv effekt på min selvtillid. For endelig havde jeg det ikke dårligt med mig selv, og behøvede ikke tænke over at skulle dække min hud inden jeg gik udenfor en dør.

Så med bedre hud og bedre selvtillid begyndte jeg at overveje, om jeg skulle bevæge mig lidt ud af min trygge boble og prøve at finde en kæreste. Og hvordan det gik kan I se i mit næste indlæg, her 🙂

Jeg kaldes vist ikke samler for ingenting

PlejeprodukterSom følge af mit tidligere indlæg om kemikalier i vores plejeprodukter HER, har jeg i dag, på årets første onsdags-fridag, været i gang med oprydning af mit badeværelsesskab – Og der var en del at rydde ud i… Det er utroligt, hvor meget man (læs “jeg”) kan få skrabet sammen. Og mange af produkterne var nærmest slet ikke brugt af.

Men jeg må nok erkende, at jeg “lidt” er en samler. Og da jeg som teenager, og i de første år efter mine teenager år, havde mange problemer med min hud, prøvede jeg mange forskellige produkter, alle med meget lille effekt. (Det var faktisk først, da jeg lagde min kost om, at huden blev rigtig god, men det er en hel anden snak 🙂 )

Og når man så som jeg er samler, kan det være rigtig svær at smide noget ud – også selvom man egentlig ikke bruger det. For hvad nu hvis man en dag fik brug for det? Men… nu skulle det være.

Derfor fandt jeg alle mine vaskeprodukter, ansigtscremer, kropscremer, fodprodukter (aldrig brugt) og deodoranter for at smide det ud. Det føltes egentlig ret godt, da det først lå i skraldespanden 🙂

Dog har jeg gemt nogle af krukkerne/flaskerne, da jeg går med tanker om at skulle lave nogle DIY produkter af diverser olier mm. Så det vil være fint at have noget til opbevaring af det hjemmelavede.

Men det betyder også, at jeg nu ikke har andre plejeprodukter i badeværelsesskabet end mine “rå” olier og hjemmelavede deodorant. Og, så længe jeg ikke har fået lavet min egen shampoo (hvilket også er mit mål at få lave i den nærmeste fremtid) har jeg dog beholdt de købte shampoo jeg havde…

 

Kostmetik

På samme måde, som med alle plejeprodukterne, var jeg også al min kosmetik igennem. Her er jeg dog ikke gået lige så hårdt tilværks, da jeg pt ikke har nogle alternativer (og jeg vil ikke indtil da undvære pudder, øjenskygge og mascara).

Men alle læbestifter/lipgloss (pånær én) er røget ud og det samme er de to “makeup paletter”, som bare lå i skuffen uden at blive brugt.

Og da jeg allerede har fundet opskrifter på hjemmelavede læbestifter/lipgloss har jeg også her jeg gemt læbestift-etuierne.

 

Så nu, efter sådan en gang “nytårs” oprydning, kan det være at 2016 skal være året, hvor jeg IKKE køber nye produkter, men i stedet for begynder at lave mine egne produkter i stedet for. Så ved jeg jo i hvert fald, hvad mine produkter indeholder 🙂