...

Måned: december 2017

Julehilsen, året der gik 2017

Her på årets sidste dag, er det tid til lidt reflektioner over 2017. Det er ikke blevet til så mange ugen der gik på det sidste, så en “året der gik” kommer her 🙂

Året startede med bekendtgørelse om, at vi igen skulle være forældre til maj.ugen der gik

Sneen faldt også i starten af året, og M kunne derfor få sin første rigtige kælketur. Der lå så meget sne, at vi faktisk kunne kælke ned af en “stor” kælkebakke. Det var sjovt og vi håber at muligheden kommer igen i 2018.ugen der gik

Skoldkopper, fastelavn og sommerhushygge med gode venner

I februar fik M så skoldkopper. Knap så sjovt som kælketuren og noget mere længerevarende. Men vi kom igennem og nåede at opleve en fastelavn med hjemmelavet kostume og fester. Vi slog katten af tønden i vuggestuen, på Torvet og ovre til messen ”Ferie for Alle”. Her fik vi også købt et billigt ophold på Løkken Klitcamping. Vi havde besluttet at holde ferien hjemme i Danmark i år og det passede derfor godt med det.ugen der gik

I både februar og marts havde jeg lejet sommerhus i Gråsten gennem mit arbejde. Så der tilbragte vi to rigtig gode forlængede weekender med gode venner og hyggede os med ture til Flensborg og M var helt vild med vandlandet og legepladsen.Ugen der gik

Børbehaveopstart, koncerter og køer på græs

M startede i børnehaven i marts og det startede med et styrt og et tandlæge besøg, så helt vellykket var det ikke. Men der var heldigvis ikke sket nogen skade og hun lærte også lidt. Jeg skrev lidt om det her.

Ellers fik vi også brugt det første halve år på, at tage til koncert med Mads Langer og til koncert med Tina Dickov, hvor jeg var med på scenen med mit kor.ugen der gikugen der gik

Vi kom ud og se “køer på græs”, hvor M prøvede at bage snobrød og var med far inde og malke et glas mælk, som hun dog synes var lidt mærkeligt, da det var varmt!ugen der gik

Selvfølgelig prioriterede vi også at komme ud i Jyllands Park Zoo to gange og på fisketur med farmor og farfar inden den lille nye skulle komme.

Familieforøgelse

I 25. maj kom lillesøster L så. Vi havde planlagt en hjemmefødsel men sådan gik det ikke. Jordemødre og læger mente at hun var for lille (dette var dog ikke tilfældet) men det vigtigste var, at fødslen gik godt og at der kom en velskabt og velfungerende pige ud af det. Faren brugte sine 14 dages fædreorlov på at bygge legehus i haven, som M allerede nu får glæde af og begge piger forhåbentligt får glæde af de næste mange år.

Sommerferie

Vi valgte at holde sen sommerferie i år, pga barsel. Så i august kørte vi først til Løkken Klitcamping. Her var badeland og legepladser. Det var tæt ved byen og tæt ved stranden, og vi havde sågar fået overbevist mormor og morfar om, at de skulle komme hjem fra sydens sol for at være i Danmarks sol og sommer i en 3 dage. Men ak. Sommeren var kort. Vi fik en dag på stranden med 22 grader og sol. Resten af ugen var blæsende og kold og det var en kamp at sikre, at lille L ikke blev fugtig. Dog var mormor og M aktive på krea værksted og det gav nogle dejlige oplevelser, trods alt.
Fra Løkken fortsatte vi nu mod syd. Vi tog en uge på Djursland med lidt bedre vejr og en bedre placering på campingpladsen. M og jeg overtale faren til, at vi skulle prøve Djurs Sommerland. Det var en kæmpe succes. M var så imponeret og kunne prøve en masse ting. Hun drønede rundt og det endte med at hun klokken 16 sad og sov på trækvognen, da vi var på vej tilbage til ”Bondeland”. Hun snakker stadig om oplevelsen og plager nu om Legoland. ☺ugen der gik

Efter Djursland kørte vi hjem. To dage hjemme for at ordne haven og høste agurker, tomater etc. Og så kørte vi til Jylland Park Zoo, endnu en gang. Og denne gang havde vi aftalt med M, at hun skulle aflevere alle sine sutter og derefter have en bamse. Det lykkedes og hun valgte simpelthen den mindste lille lyserøde tiger. Det var billigt for mor og far. Tigeren sover nu i hendes seng sammen med to-tre andre bamser. Hun siger at de nogle gange holder fest om natten, men at hun godt kan sove.ugen der gikugen der gik
Sommerferien blev sluttet af med camping-fødselsdagsfejring. Min søster fyldte år og store dele af familien var taget på camping på forlænget weekend og vi fik nogle rigtig hyggelige dage og holdt en rigtig god fest, i mormor og morfars fortelt. Vejret, ja det var med kraftige byger og uden de høje temperaturer. Men hygge var der nok af.ugen der gik

Run to the Beat, barnedåb og æblefestival

I september tog vi til Struer for at deltage i Run to the Beat sammen med moster og svoger. Moster og M løb 5 km sammen (med klapvogn), jeg gik de 5 km med L i barnevogn og mændende tog de 10 km. Vi afsluttede med koncert og hygge på plænen, og vejret var rigtig godt hele dagen og aftenen. Så det kunne vi sagtens gøre igen i 2018.

Vi fik også døbt lillesøster (jeg fik lavet lidt kjoler til pigerne). Vi havde sat teltet op i haven og bestilt frokost udefra og havde ca. 30 gæster i haven. L var meget stille og sov det meste af festen, men vi havde en god fest.

Vi nåede også lige at tage i sommerhus i Ebeltoft, med farfar, farmor og faster. Der tilbragte vi 2-3 dage med afslapning og hygge. Der var æblefestival i byen og en masse kreativt at lave på festpladsen. M var inde at lave lys og æbler med farmor og faster.ugen der gikugen der gik

Aarstiderne

Vi har også brugt en del af 2018 på at tænke vores liv lidt igennem… Det har blandt andet gjort, at vi de sidste tre måneder har valgt, at modtage veganerkassen fra Årstiderne.ugen der gik Det betyder at vi har taget et aktiv valg om, at vi ikke vil spise så meget kød mere. Efter alt for meget (sund) viden om vores fødevarer, sundhed og vores udfordringer ift. miljøet har vi taget et aktivt valg, og da det var meget i tråd med vores holdninger, var det let. Og rent faktisk så har det også givet mere energi i hverdagen. ☺

Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle.

 

 

Ideer til grønne julegaver og gaveindpakning

Så nærmer vi os med hastige skridt Juleaften. Og hvad så med alle gaverne? Jeg skrev et indlæg for 2 år siden om julegaver – Og min holdning er stadig den samme… Kunne vi ikke få julen til at handle mere om hygge end om julegaver?

Og det er egentlig ikke fordi jeg ikke kan lide at få og give gaver. Men jeg synes ofte det føles lidt som en bestillingsseddel, når man skal lave sin ønskeseddel. (og nok især når man som jeg ikke har så mange ønsker).

Kunne et alternativ til ønskesedlen være, at man aftalte at gaverne skulle være noget giveren har tænkt igennem, og købt med hjertet, fordi det lige var noget man kunne se modtageren blive glad for?

På falderebet vil jeg herunder kommer med lidt ideer til både selve gaven og også indpakningen.

Grønne julegaver

Idéer til gaver kunne være:

DIY – gør det selv gaver

Gør det selv gaver kan både være de mere avancerede, men også mere simple gaver:

Og forhåbentlig vil modtageren sætte pris på, at man har taget sig tid til at lave en gave, som man håber bringer glæde.

Genbrugsgaver

Så er det selvfølgelig også en mulighed at købe brugte ting som gaver – dog kan disse gaver selvfølgelig ikke byttes, hvis de f.eks. ikke passer (tøj).

Vi har i år blandt andet købt et brætspil til vores datter brugt. Det håber vi, at vi alle kan hygge os med i fremtiden.

Spiselige gaver

Hvis man ikke ved hvad man skal købe til modtageren, men gerne vil komme med en gave, kunne noget spiseligt jo være en mulighed:

  • Et glas med ingredienser til modtagerens yngslings-kage
  • En kurv med noget man ved modtageren kan lide
  • Gavekort til fællesspisninger 🙂

“Gode gerninger”

Man har jo i flere år kunne give en ged. Men noget jeg faldt over den anden dag er, at Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening har startet en Jordbrugsfond, som vil

fremme udbredelsen af økologi gennem opkøb af landbrugsjord.

Indtil 31. januar 2018 kan man tegne aktier i fonden. Man skal dog minumum smide kr 25.500. Men hvis man ikke lige køber gaver for det beløb (og det er det nok de færreste der gør), kan man i stedet for sende et beløb til Børnenes jord. Og hvis man donerer for minimum kr. 100,- kan man få tilsendt et gavebevis, som man jo så kunne give i gave.

 

Gaveindpakning

Når de bæredygtige julegaver er i hus skal det hele selvfølgelig ikke “ødelægges” med gavepapir i metervis. Vi har i år slet ikke brugt nyindkøbt gavepapir. De enkelte gaver, som vi har købt i butikker, har vi takket “nej tak” til, at få pakket ind. I stedet for har vi brugt:

Genbrugsgavepapir

Her kan ens farmor-gen endelig komme en til glæde. Jeg er nemlig ofte blevet “drillet” med, at jeg gemmer gavepapir og bånd fra diverse gaver fra fødselsdage og jul. Men når det kommer til at pakke nye gaver ind, har jeg næsten altid et eller andet gavepapir/-bånd liggende, som kan bruges.

Aviser/blade

Aviser og blade kan bruges, som direkte erstatning for gavepapiret. (Har I prøvet at pakke diagonalt, hvilket giver en lidt mere papir til at dække gaven med…?)

Men man kunne jo også folde sin egen lille æske (hvis det er en mindre gave). Herunder har jeg foldet en lille æske (inspiration herfra) ud af omslaget til et blad (og et gammelt bånd):Julegaver

Stof

Noget der virkelig har været meget oppe i år, er brugen af stof til indpakningen. Man kan virkelig finde mange idéer til indpakning med stof, hvis man på Youtube/Pinterest søger på “Furoshiki gift wrapping”.

Men man kunne jo også sy nogle stof poser, der efterfølgende kan genbruges. Herunder ses eksempel på simple stofposer, hvor jeg har broderet navn på:Julegaver

 

Hvilke grønne gaver har I købt i år? Og hvordan er de blevet pakket ind?

4. låge i julestafet: Decemberhygge med nissedør, -breve og -drillerier

Julen er hjerternes fest ♥ Hvis dit julehjerte banker for bæredygtighed, bevidst forbrug, klimavenlige hverdagsvaner og inspiration til et grønnere liv, så er Sustain Daily Julestafet til dig. Vi viser dig hver dag i december, hvordan du kan tage dine grønne værdier med ind i juletiden.

Dette indlæg er låge nummer 4 i Sustain Daily Julestafet.

 

Nissedør

Julen er også børnenes fest, så selvfølgelig skal der hygges om husets børn. For andet år i træk (læs her lidt om hans første besøg), har vi herhjemme fået besøg af hus-nissen Julius. Han satte d. 1. december, igen sin lille nissedør op i vores vindueskarm. Han er vores grønne alternativ til en pakkekalender.

Han kommer som udgangspunkt ikke med gaver, men hver morgen ligger der et brev fra ham. I sine breve fortæller han om, hvad der skal ske den pågældende dag. Nogle dage, kan han også finde på at lave nissedrillerier…

Julestafet

Julius (aka mig 😉 ) er altid intereseret i ny inspiration, så hvis I har nisse-ideer, som ikke er nævnt herunder, vil han meget gerne høre fra jer 🙂

Nissehilsner

Her er lidt idéer til, hvad Julius kan skrive i sine breve:

  1. “Jeg kan ikke finde min nissedør, vil du ikke sørge for at der i aften kommer en skål risengrød med kanel til mig, så jeg kan dufte mig frem”.
  2. “Husk i dag at tænde kalenderlys / adventskransen” (det er også en fin måde at øve barnet i at tælle / lære tallene).
  3. Han kan også skrive om, hvad skal der ske i dag? Hvem henter, Skal vi spise hos andre osv…
  4. “I skal da vist have pyntet op”.
  5. “Find noget, hvori I kan hænge mine breve (Vi har en kalendergave-sok, som vi jo ikke bruger til pakker, som vi hver dag hænger det læste brev på)..
  6. Han kan rose barnet, hvis h*n har gjort noget, som var godt dagen før.
  7. “Vil du ikke lægge godter til mig” (sidste år ville han gerne have rosiner).
  8. “Jeg havde vist glemt at få mine varme hjemmesko på i går – så er blevet lidt snottet” (For at opfordre barnet til at huske hjemmeskoene 😉 ).
  9. “Mon I skal bage julesmåkager i dag?”
  10. “Måske I skulle lave lidt ekstra julepynt” (Det kunne være disse bog-nissepiger / -engle).
  11. “Kunne du ikke spørge din mor og far, om I ikke skal hente juletræ i dag?”
  12. Fortælle, at juleferien starter.
  13. Opfordre til at lave konfekt
  14. Spørge om morgenen lillejuleaften, om barnet vil sætte risengrød frem til ham.
  15. 1.juledag, når døren er væk, har vores Julius lagt et afskedsbrev, hvor han fortæller han nu har pakket alt sammen og at han først kommer tilbage til næste år.

nissedør

Nissedrillerier

Hjemme hos os driller nissen også. Det kunne f.eks. være noget af nedenstående:

  1. Han har bygget en nisse el.lign. i LEGO.
  2. Pynter løbende omkring sin nissedør med ekstra tilbehør.
  3. Stillet tallerken/glas på hovedet på morgenbordet.
  4. Lagt stolen ned.
  5. Udskiftet vitaminerne med ex kastanjer (han lånte her en gammel vitaminbøtte).
  6. Gået i barnets sko – hele vejen fra skabet ind i stuen – og ladet skoene står på én lang række.
  7. Natten til juleaftens har han danset om juletræet, og ladet alle barnets sko stå rundt om juletræet.
  8. Har rodet i skuffen med hue og handsker – eller gemt huen andet sted, end hvor de hører til.
  9. Sat julebånd på jakken og/eller skoene
  10. Puttet julepynt i madpakken eller jakkelommen
  11. Puttet gran i støvlerne
  12. Gemt ting, som han først vil aflevere tilbage, når han har fået risengrød/pepernød el lign
  13. Flyttet rundt på møblerne i barnets værelse

nissedør

Oplevelsesgaver

Nissen kan også komme med oplevelsesgaver. Enten “blot” i form af en besked i sit daglige brev. Men det kunne også være små hjemmelavede billetter, som ex. skal indløses ved hans nissedør 🙂 Idéer til hyggelige oplevelser sammen, kunne være:

  1. Jule-bio (hygge med en film i sofaen derhjemme)
  2. En tur i svømmehallen
  3. En tur i skoven
  4. En hyggestund med julebag
  5. En kælketur, hvis vi er så heldige at der falder lidt sne 🙂
  6. En tur på julemarked, hvor der ofte findes aktiviteter for børn

nissedør

Selv flere måneder efter Julius sidste år, havde pakket sin nissedør væk, og var rejst tilbage op til julemanden, snakkede vores datter på 2½ år stadig om nissen, og om alle nissedrillerierne. Hvis hun ikke lige kunne finde sine handsker: “Det er nok den frække nisse”.