...

Kategori: Bæredygtighed

DIY – Hørfrø gele (alternativ hårgele)

Efter jeg stoppede med at bruge hårshampoo har mit hår haft det bedre end mange år. I mange år brugte jeg meget mousse efter hver hårvask, men endte med at reagere på det, med kløe i hårbunden. Men længe har jeg ikke haft samme behov for at bruge stylingprodukter, for at få håret og krøllerne til at sidde.

Men efter den sidste fødsel har jeg igen oplevet en del hårtab, og da jeg så søgte på naturlige hårkure til at øge hårvækst, kom jeg forbi flere der skrev om hørfrø gele. Så jeg tænkte “hvorfor ikke prøve det”.

Det er virkelig et nemt produkt at lave selv, og jeg synes det giver et godt hold. Så er det spændende om jeg kommer til at kunne mærke forbedring i hårvæksten 🙂

Hørfrø gele – hvordan?

Kom 1/4 dl hørfrø i en gryde med 2 dl vand:hørfrø gele | hårgele

Bring hørfrø og vand i kog, og lad det simre, mens du holder øje med det. Det skal simre i omkring 10 minutter. Det er ved at være færdig, når der dannes lidt skum på overfladen (hvilket betyder at dine hørfrø er begyndt at afgive sit gele 🙂 ). Men kan også tjekke konsistensen ved at tage lidt op på skeen.hørfrø gele

Når det er begyndt at have en gele-agtig konsistens, tages gryden af varmen, og gelen sies fra hørfrøene. Jeg siede min blanding i en nylonstrømpe. Når blandingen er kølet tilpas ned, til at man kan røre ved det, kan man med hænderne presse det sidste gele ud af sine hørfrø. (Jeg har læst mig til, at frøene kan genbruges, så dem har jeg gemt i et lufttæt glas).hørfrø gele | hårgele

Her er den færdige gele, hvortil jeg har tilføjet lidt E-vitamin (for at det kan holde lidt længere) og æteriske olier, for at give en dejlig duft. Derudover er de æteriske olier også valgt ud fra deres gode egenskaber i forhold til hår:

  • Lavendel (skulle være god til at skyrke håret og minimere hårtab)
  • Stjerneanis og Ylang ylang (skulle være gode olier til bl.a. at forebygge luseangreb – og så dufter de dejligt)

hørfrø gele | hårgele

 

Er der andre der har erfaringer med hørfrø gele, eller andre naturlige hårgele?

 

 

Sustain Yearly, første og andet år

Hvis man, som mig, interesserer sig for at leve et mere bæredygtigt liv, er det fantastisk at få inspiration fra andre.

Sidste forår udkom den første udgave af Sustain Yearly:

Et magasin med inspiration til en bæredygtig livsstil.

sustain yearlyDet første magasin er opdelt i de 4 årstider, hvor der er tips til at leve bæredygtigt året rundt. Det er et magasin, som er flot at have liggende på bordet, så man kan slå op i det, når man føler man har brug for lidt inspiration. Og så kan det være med til at sætte en god snak i gang 🙂

Redaktionen bag magasinet er Sustain Daily, og de har igen arbejdet hårdt for at få endnu et fantastisk magasin klar. (Jeg har i det nye magasin også et lille bidrag :)).

Dog bliver magasinet kun udgivet, hvis vi er nok, der støtter op om projektet, gennem deres kickstarter kampagne.

Så hvis du også har lyst til at få inspiration til en mere bæredygtig livsstil, er det bare med at vise din støtte til projektet ved, via kickstarter, enten at købe ét eller flere eksempler (måske du kender andre der også kunne bruge lidt inspiration, så kunne et eksemplar være en dejlig gave til dem 🙂 )

Støt udgivelsen

Så vær med til at støtte Sustain Daily og det flotte magasin, meget gerne med dette link (reklamelink). Så støtter du både magasinets tilblivelse og mig 🙂

Som bagsiden på “Sustain Yearly – Første år” så rigtigt siger – så husk:

Hvis du ikke ændrer noget, er der ikke noget der forandrer sig

DIY – Fastelavnstøj – Paw Patrol Skye og Kanin

“Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have”. Så er det den tid igen, og jeg havde selvfølgelig (som sidste år) planer om at skulle lave udklædningen til pigerne selv. M ville gerne være Skye og så synes jeg næsten også L skulle have et simpelt kostume – Kanin 🙂 At vi så næsten skulle igennem en hel måned med sygdom on/off, var ikke planen.

Heldigvis blev i går en rolig dag, hvor den ellers syge- og feberramte 8 måneder baby, valgte at tage nogle gode lure i barnevognen. Så udklædningerne nåede at blive færdige. Jeg havde derfor en stolt 3 årig, der i går eftermiddags løb rundt i stuen som Skye, hvor hun “reddede nogen”. I dag stod den så på tøndeslagning med bedsteforældre i børnehaven, og i morgen fastelavnshygge med skønne venner.

Som (næsten) altid, når jeg syer bliver det uden mønster, men I skal ikke snydes for lidt billeder 🙂

Skye’s tøj

Udgangspunktet i denne udklædning var tre ens toppe, som jeg har haft liggende siden min polterabend for 4 år siden. De blev brugt til briller, vinger, halsbånd og top/kjole. Derudover havde jeg forskellige tyl-rester i lyserøde nuancer, som blev brugt til et skørt. Ører og hale er lavet af en nederdel, fra genbrug, i et tyndt ruskindslignende stof. Så hele udklædningen er lavet med materialer jeg alligevel havde liggende 🙂Skye Herunder ses et billede forfra:Skye

Og bagfra, hvor man måske kan ane halen, hvori jeg har indsat en piperenser, for at kunne give halen en lille “krølle”:Skye

Vingerne er lavet af tyndt hobbyskum (1 cm tykt), fra en gammel sengerand vi ikke bruger. Jeg startede med at lave de små løkker for enden, som hun kunne have på en finger, når Skye skulle have vingerne ude. Men det endte med en lidt større løkke, som i stedet for kunne være om hendes hånded, hvilket gav en bedre bevægelsesfrihed.Skye

På bagsiden af vingerne havde jeg påsyet en knaphuls-elastik (fra et par gamle regnbukser). Denne bruges, når vingerne ikke er i brug. Og her kom knapperne på den lille “taske” til sin ret, for at hjælpe med at holde de rullede/foldede vinger på plads:Skye

Og så lige et billede af tøjet i brug:Skye

Kanin

Til kanin-udklædningen har jeg igen været i mine tøj- og stof-gemmer. Jeg havde lidt sort filt og igen en tyl-rest liggende, som kunne bruges til at lave ører og en hale. Derudover fandt jeg en gammel bolero, som ikke længere bliver brugt, som jeg lavede et par “bloomers” af, hvor jeg påsyede kanin halen.Kanin

Ørerne er syet af 2 lag filt, hvor jeg på forsiden syede noget lyserødt tyl. For at gøre dem lidt stivere er de nederste hjørner foldet og syet fast tæt på midten.

Halen er lavet ved at sy en ri-stikning langs en foldet strimmel tyl. Herefter strammede jeg tråden og samlede det til en form for “pompom”:Kanin

Kaninen har i dag været til månedsfotografering, hvor hun dog havde sort tøj under, og hun så bare sød ud. Glæder mig til at se de billeder.Skye

Er der andre der nyder at være kreative med deres børn udklædning?

 

 

DIY – T-shirt garn

Jeg har i lang tid haft nogle gamle t-shirts liggende, som jeg ville lave t-shirt garn af. Og endelig i lørdags fik jeg gjort noget ved snakken. Jeg prøvede først at lave garnet af en rib t-shirt. Det kunne lade sig gøre, men resultatet blev ikke så godt, da rib-strimlerne ikke “ruller”, hvilket vil sige at det færdige t-shirt garn blev lidt flosset. Jeg prøvede derfor også med en almindelig glat t-shirt, og her blev resultatet rigtig godt synes jeg 🙂

t-shirt garn

Jeg tog udgangspunkt i denne you tube video, hvori det vises, hvordan man kan bruge hele t-shirten til sit garn. Det bedste resultat får man, hvis man anvender t-shirts uden sidesøm. Men min havde sidesøm, og det kunne også lade sig gøre, så skal man blot klippe på den måde, som hun i videoen bruger til at klippe ærmerne til garn.

Kort vejledning til at lave sit eget t-shirt garn

Jeg startede med at klippe alle syninger, på min t-shirt, af (både sidesøm og ved ærmet).

Så tog jeg hver stof-del og foldede det på midten, og klippede så strimler i 1-1,5 cm’s tykkelse. Dog uden at klippe helt igennem. Jeg startede fra den foldede kant og efterlod ca. 1 cm i toppen (den ikke foldede kant):t-shirt garn

Herefter foldede jeg stoffet ud, og jeg klippede nu helt igennem (ved hver anden strimmel), skiftevis/forskudt i top og bund, så der blev dannet zig-zag (Det er det jeg herunder prøver, at vise på billedet):t-shirt garn

Når alt er klippet er der bare tilbage at afrunde hjørnerne, og så trække forsigtigt i stoffet så det “ruller”. Og dit t-shirt garn er klar, til at blive rullet til en nøgle. Jeg har set forskellige måder, hvorpå man samler flere stykker t-shirt garn. Jeg brugte den lette løsning, som bare var at binde to ender sammen:t-shirt garn

På billedet herover ses også starten på mit første hækle projekt med t-shirt garn. I løbet af et par dage kommer der et indlæg om, hvad det blev til 🙂

Er der andre, der har prøvet at lave deres eget t-shirt garn? Og hvilke projekter har I lavet med t-shirt garn?

2 år med bloggen

Så gik der endnu ét år med bloggen. Jeg synes de sidste 2 år er fløjet afsted, men der er også sket meget.

Det er ikke alt, der har fundet vej til bloggen. I de sdste 2 år har bloggen primært bestået af DIY sy-projekter. Nogle syprojekter er opstået fordi:

  • Jeg ofte er for nærig til at købe produkter, som jeg selv mener at kunne sy
  • Jeg gerne ville have brugt noget af det stof/tøj jeg allerede havde liggende

Top 5 indlæg det sidste år

De 5 mest populære indlæg i det forgangne år er derfor også alle DIY indlæg. Heraf 4 ud af 5 “baby” relaterede:

  1. DIY – Babynest
  2. DIY – Sengerand – Slange
  3. DIY – Fold-ud pusletaske
  4. DIY – Naturlig indpakning af madvarer, lavet af bomuldsstof og bivoks
  5. DIY – Betræk til drømmepose/voksi

Det, der ellers har fyldt i mit liv det sidste år, har selvfølgelig været min graviditet, fødsel af lille L og nu barsel med en fantastisk 6 måneder gammel baby. Men når man endnu engang står med et lille spædbarn i armene, er der mange tanker der bliver sat igang.

Jeg har de sidste mange prøvet at leve så sundt som muligt (som jeg skrev om i dette indlæg) og med så få kemikalier som muligt.

Men er det nok for at sikre at mine børn får en god fremtid?

Det bringer mig til, hvad fremtiden kommer til at byde på, hvis I følger med her på bloggen…

Fremtiden

… for udover at prøve at leve sundt, har vi også det sidste år lavet små ændringer i vores hverdag, for at blive mere bæredygtige. For jeg synes det kan være skræmmende at høre om klimaforandringer, og jeg føler derfor et behov for at gøre mit til at det ikke bliver værre.

Vi er slet ikke i mål (eller perfekte), men vi laver små tilpasninger, som indtil videre kun har påvirket vores hverdag i positiv retning. Og det er disse små ændringer  og lignende tanker, der fremover også kommer til at fylde på bloggen.

Da “bæredygtig livsstil” for mig hænger rigtig godt sammen med “sund livsstil”, ligger der allerede enkelte indlæg, som handler om nogle af de ting vi allerede har ændret.

Hvis der er nogen derude, som også har lyst til at gøre en forskel, og måske allerede er i gang, så skrive endelig en kommentar. Det er jo med at inspirere hinanden.

1 2 3 4