...

Kategori: Diverse

2 år med bloggen

Så gik der endnu ét år med bloggen. Jeg synes de sidste 2 år er fløjet afsted, men der er også sket meget.

Det er ikke alt, der har fundet vej til bloggen. I de sdste 2 år har bloggen primært bestået af DIY sy-projekter. Nogle syprojekter er opstået fordi:

  • Jeg ofte er for nærig til at købe produkter, som jeg selv mener at kunne sy
  • Jeg gerne ville have brugt noget af det stof/tøj jeg allerede havde liggende

Top 5 indlæg det sidste år

De 5 mest populære indlæg i det forgangne år er derfor også alle DIY indlæg. Heraf 4 ud af 5 “baby” relaterede:

  1. DIY – Babynest
  2. DIY – Sengerand – Slange
  3. DIY – Fold-ud pusletaske
  4. DIY – Naturlig indpakning af madvarer, lavet af bomuldsstof og bivoks
  5. DIY – Betræk til drømmepose/voksi

Det, der ellers har fyldt i mit liv det sidste år, har selvfølgelig været min graviditet, fødsel af lille L og nu barsel med en fantastisk 6 måneder gammel baby. Men når man endnu engang står med et lille spædbarn i armene, er der mange tanker der bliver sat igang.

Jeg har de sidste mange prøvet at leve så sundt som muligt (som jeg skrev om i dette indlæg) og med så få kemikalier som muligt.

Men er det nok for at sikre at mine børn får en god fremtid?

Det bringer mig til, hvad fremtiden kommer til at byde på, hvis I følger med her på bloggen…

Fremtiden

… for udover at prøve at leve sundt, har vi også det sidste år lavet små ændringer i vores hverdag, for at blive mere bæredygtige. For jeg synes det kan være skræmmende at høre om klimaforandringer, og jeg føler derfor et behov for at gøre mit til at det ikke bliver værre.

Vi er slet ikke i mål (eller perfekte), men vi laver små tilpasninger, som indtil videre kun har påvirket vores hverdag i positiv retning. Og det er disse små ændringer  og lignende tanker, der fremover også kommer til at fylde på bloggen.

Da “bæredygtig livsstil” for mig hænger rigtig godt sammen med “sund livsstil”, ligger der allerede enkelte indlæg, som handler om nogle af de ting vi allerede har ændret.

Hvis der er nogen derude, som også har lyst til at gøre en forskel, og måske allerede er i gang, så skrive endelig en kommentar. Det er jo med at inspirere hinanden.

Et år med bloggen…

Jeg opdagede i morges, at i søndags er det et år siden, jeg skrev det første indlæg på bloggen. Der er sket meget det sidste år, og ikke alt har ramt bloggen. Men det er blevet til cirka et indlæg i ugen. Det er lidt sjovt at læse det første indlæg, da min oprindelige tanke med bloggen nok primært var “morlivet”. Dog har det sidste år budt mere på DIY, så jeg er selv spændt på hvad det næste år kommer til at byde på. Men håber I stadig har lyst at læse med 🙂

Men hvilke indlæg har så været de mest populære? Ja, læs videre, hvis du er nysgerrig, for nu kommer en top 5 😉

Nr. 1

Topscoreren er helt klart mit indlæg om hæklede karklude. Så det kunne tyde på, at der er flere end mig der gerne vil hækle deres egne karklude.

Vi er i hvert fald også glade for at have udskiftet alle vores “engang” karklude med disse ☺

Nr. 2

Det næstmest læste indlæg er min DIY med stofbolde til babyer.

Det er også et sødt og rimeligt simpelt projekt. Mon der er andre, der har forsøgt sig med også selv at sy sådanne bolde?

Nr. 3

Det næste indlæg handler også om et hækle-projekt. Nemlig de dejlige hæklede ørevarmere.

Det er også et fint projekt, selv for dem der ikke er så vant til at hækle. Det var i hvert fald mit første rigtige hækle projekt 🙂

Nr. 4

Synes der begynder at tegne sig et mønster, for det fjerde mest læste indlæg er også et DIY. Nemlig indlægget om, hvordan man kan sy et nyt betræk til sit barns voksi/drømmepose.

Herhjemme har vi været glade for det ekstra betræk. Vores drømmepose kom med to ens dyner, så vi har på denne måde fået to poser. Den ene bruges i klapvognen og den anden i barnevognen.

Nr. 5

Det sidste indlæg på min top 5, er det der handler om naturlig shampoo.

Og som opfølgning til indlægget kan jeg her skrive, at jeg stadig ikke bruger shampoo, men savner det slet ikke. Det har været rigtig godt til mit hår, som virker mere sundt. Og det er også som om mine krøller er livet op på en anden måde, end da jeg brugte shampoo, balsam og hårstyling produkter.

Og derudover er jeg også godt tilfreds med at vide, at jeg ved brug af naturlig shampoo også minimerer mængden af kemikalier jeg udsætter mig selv for.

 

Ja det var de 5 indlæg statistikken mener har været de mest populære det sidste år. Men mon der er nogen, der har et helt andet indlæg som favorit? Det er jo altid dejligt at høre, hvad I gerne vil læse om 🙂

 

 

Bloglovin, Facebook og Instagram

Du kan følge med i hvad der sker af nyt på bloggen via forskellige medier. Jeg er nemlig både tilgængelig på Bloglovin’, Facebook og Instagram. Jeg bruger de forskellige medier lidt forskelligt som jeg beskriver herunder:

Bloglovin’

Bloglovin’ er et sted, hvor du let kan følge alle dine favorit blogs og hvor man også nemt opdager nye blogs man er nødt til at følge 🙂 Nå man er tilmeldt som bruger og har valgt de blogs man vil følge, får man løbende en oversigt over, hvad der er nyt på de blogs man følger. Du kan også finde min blog derinde, så det er bare med at trykke “Follow”. 🙂

Facebook

Hvis du hellere vil følge via Facebook er du også meget velkommen. Her lægger jeg primært noget op, når der er nyt på bloggen. Og selvfølgelig dejligt, hvis du “synes godt om”, for at være sikker på at få besked, når der er nyt 🙂

Instagram

På Instagram vil jeg dele tanker/citater om det der lige falder mig ind i ugens løb. Derudover vil jeg også lægge op, når der er nyt på bloggen. Så hvis du gerne vil have lidt ekstra, kan det være det er her du skal følge mig 🙂