...

Kategori: DIY – Til hjemmet

DIY – Hæklet karklud

 

DIY karklud

I aftes blev jeg endelig færdig med min første hæklede karklud. Jeg besluttede mig for noget tid siden, at jeg ikke længere ville bruge de billige “engangsklude” i køkkenet, men i stedet for bruge bomuldsklude. Det var en beslutning jeg/vi tog, efter at have læst en artikel (denne) om at engangskarkludene (som dog ikke kun blev brugt en gang), indeholder plastik, som de afgiver til vores vand og i sidste ende bliver skyldet ud i vandløb og have. Så vi købte en lille stak bomulds karklude. Men da vi kom hjem med de købte klude, blev jeg dog enig med mig selv om, at det burde jeg da selv kunne lave. Så jeg gik i gang med projekt “Hækle karklude”.

Jeg har altid godt kunne lide at lave mine egne ting, men er ikke særlig god til at følge en opskrift. Derfor er jeg heller ikke så god til at skrive en opskrift ned 🙂

Men jeg fandt en video på YouTube, med en teknik til at hækle karklude. Og det blev den jeg brugte som udgangspunkt til min første karklud. Teknikken er at hækle fastmasker i det bagerste maskeled, hvilket gør karkluden “rillet”.

Hvordan 🙂

Her er hvad jeg brugte til min hæklede karklud:

  • 100 % bomuldsgarn fra Søstrene Grene (50 g = 160 m)
  • Hæklenål str. 5,0. (se stort udvalg af hæklenåle her (reklamelink))

Jeg startede med 42 luftmasker, men skulle have lavet flere, da den færdige klud blev lidt for lille. Så næste gang vil jeg bruge minimum 50 luftmasker. Herefter hæklede jeg fastmasker (med teknikken fra nedenstående YouTube video), indtil kluden havde den størrelse jeg ønskede. Som afslutning på mit arbejde sluttede jeg af med at hækle fastmasker hele vejen rundt.

Jeg må sige det tog lidt længere tid end først antaget, så jeg brugte nok 5 aftener på at hækle denne ene karklud. Men det er ikke den sidste jeg laver – men måske jeg næste gang prøver med en strikket karklud. Så må vi se hvad min præference bliver 🙂

1 2 3 4