DIY – forklæde til børn i juleudgave

Vi har en pige, der elsker at lege i sit legekøkken, men også at hjælpe os, når vi er i køkkenet. Derfor ville jeg lave et forklæde til hende. Og da jeg havde lidt stofrester fra mine julepudebetræk, tænkte jeg det var oplagt med et juleforklæde:)

Forklædet blev syet på en aften, og lå i morges i hendes julesok. Så kan hun allerede i dag starte med at bruge det, mens vi er i gang med forberedelserne til juleaften 🙂

Materialer

  • Saks
  • Symaskine
  • Stofrester
    • Skørt: 54 x 28 cm
    • Lomme: 18 x 15 cm
    • 2 x bærestykke: 20 x 12 cm
    • 2 x bindebånd til hals: 42 x 5 cm
    • Bindebånd til mave: 140 x 5,5 cm

forklæde

Forberedelse

Efter alle stofstykkerne var klippet, foldede og strøg jeg alle siderne på stofstykket, der skulle blive til lommen:forklæde

Herefter foldede og syede jeg alle enderne på de 3 bindebånd, før jeg syede bindebåndene, foldet ret-mod-ret:forklæde

Så skulle bindebåndene vendes så retsiden kom ud. Det tog sin tid, da alle 3 bånd var ret lange – især bindebåndet til maven. Derfor skal der vist en vendenål på min næste ønskeseddel 🙂 forklæde

Bærestykke

Herefter syede jeg bærestykket til forklædet. Jeg havde klippet to firkantede stykker stof, så jeg kunne få et bærestykke med 2 ret sider. Disse blev lagt ret mod ret, og imellem de to stykker stof lagde jeg de to bindebånd til halsen:forklæde

Dog ændrede jeg holdning til formen under sy-processen, og bærestykken blev i stedet for trapez formet (med skrå sider):forklæde

Efter bærestykket var vendt til ret siden lavede jeg en stikning rundt langs hele kanten, og den nederste kant blev zigzagget:forklæde

Skørtet

Nu gik jeg i gang med selve “skørtet” til forklædet. Først syede jeg lommen på, hvor jeg ønskede den placeret, og jeg valgte også at lave en stikning i midten på lommen, så den blev opdelt i to rum:forklæde

Og så blev siderne og nederste kant lagt op. Her brugte jeg samme teknik som ved mine juleservietter, med først at folde hjørnerne for at de ikke blev for klumpede:forklæde

Da jeg havde klippet skørtet i en bredde på 54 cm, men havde målt at foklædet skulle ende ud med at være 30 cm bredt, lavede jeg to læg i hver side af den påsyede lomme:forklæde forklæde

Forklæde syes sammen

Så skulle bærestykket syes på skørtet, ret mod ret:forklæde

Efter bærestykket var syet på og foldet op, bukkede jeg og syede en lille stikning på det resterende af skørtets øverste kant:forklæde

Så var sidste skulle bindebåndet om maven syes på. Det gjorde jeg med en stikning i kanten af bindebåndet, og syede hele vejen rundt på bindebåndet, og ikke kun til at sy fast på forklædet:forklæde forklæde

På samme måde lavede jeg også stikning i kanten på bindebåndene til halsen.

Og hermed havde jeg et færdigt forklæde 🙂forklæde

 

Det bliver vist det sidste indlæg før juleaften – Så glædelig jul til alle 🙂

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Nødvendige felter er markeret med *

Skriv din kommentar her *