DIY – Fuldkornspitabrød

Jeg var i sidste uge ved at rydde op i vores opskriftssamling, og faldt i den forbindelse over en opskrift på fuldkornspitabrød (i Spis, leg og ha’ det godt), og besluttede mig derfor, for at gøre et forsøg med det.

Så da M var hentet onsdag, gik vi i gang med dejen.

Ingredienser

  • 15 g gær
  • 3 dl lunkent vand
  • ½ tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 100 g grahams-/rugmel (Primært grahamsmel, men da jeg ikke havde nok, spædede jeg op med rugmel, og det fungerede fint)
  • 325 g hvedemel

(I den oprindelige opskrift blev der brugt 75 g grahamsmel og 350 g hvedemel).

Fremgangsmåde

M startede med at smuldre gæren og røre det ud i det lunkne vand. Herefter tilføjede jeg grahams-/rugmelet, sukker og salt. Det hjalp vi hindanden med at røre ud 🙂

Og til sidst blev så meget hvedemel rørt i, at dejen kunne æltes godt igennem med fingrene.fuldkornspitabrød

Nu skulle dejen hæve et varmt sted med et viskestykke over i 45 minutter. (I vores tilfælde blev dette dog til et par timer, da vi blev inviteret til spisning, og derfor valgte vi først at bage pitabrødene senere på aftenen).

Men da dejen var hævet tændte vi ovnen på 250 grader og dejen blev slået ned, og delt i otte dele. Disse blev trillet til boller (fire på hver bradepande) – På billedet ses, hvor god jeg er til at lave lige store boller 🙂 men så blev der da både børne og voksen pitabrød 😉fuldkornspitabrød

Bollerne blev så rullet flade med en kagerulle, og herefter skulle de efterhæve i 5 minutter.fuldkornspitabrød

Brødene bages i 5-6 miutter. Jeg holdt øje med dem, og tog dem ud, da de var hævet godt op i ovnen, og havde fået lidt farve:fuldkornspitabrød

Jeg var rigtig godt tilfreds med resultatet, og de smagte meget bedre end de pitabrød man køber færdige (selvom de først blev spist dagen efter – og derfor varmet op på brødristeren).

Til pitabrødene havde vi agurker, tomater, rød peber, majs, ærter, skinketern og revet cheddar ost. Og så rørte jeg en dressing af creme fraiche, limesaft, salt, peber, frisk basilikum og lidt ketchup.

Og resterne kom med på madpakken fredag 🙂fuldkornspitabrød

Det er ikke sidste gang vi selv bager pitabrød 🙂

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Nødvendige felter er markeret med *

Skriv din kommentar her *