DIY – lav en stråhat om til en stråhat uden puld (ala Viola’s fra Bamse og Kylling)

Sommeren er ved at gå på hæld, men der kommer alligevel en lille sommerrelateret DIY 🙂 Vejrudsigten lover jo også godt vejr i weekenden.

For 2 år siden købte jeg to meget billige “stråhatte”. De er blevet brugt ind imellem. Men hvis man, som jeg, er langhåret, tror jeg man kender situationen:

  • Det er varmt og solen skinner.
  • Man vil gerne have håret væk fra nakken.
  • Samtidig har man også brug for skygge til øjnene.
  • Men hatten kan ikke sidde, når håret er opsat i hestehale/knold…

Derfor har jeg egentlig altid brugt skyggehat / kasket, hvor håret stadig kunne sættes op, samtidlig med man kunne give øjnene skygge.

Men en uges tid før vi tog på årets sommerferie til Frankrig, så jeg med M et afsnit Bamse og Kylling. Et afsnit, hvor Viola var med og hvor hun ligger/sidder på stranden med sin stråhat uden puld, så hendes hestehale ikke var i vejen.

Og det inspirerede mig. Så efter vi var kommet til Frankrig, besluttede jeg at gøre et forsøg med den ene af de billige stråhatte. Den, som indtil da, kun var blevet brugt i meget begrænset omfang…

Hvad skal du bruge?

  • Stråhat, som du kan få dig selv til at klippe i
  • Saks
  • Evt. bånd til finish

stråhat uden puld

Først skulle båndet tages af:stråhat uden puld

Og så klippede jeg simpelthen bare pulden af. Jeg ved ikke om det kan gøres så let ved alle hatte. Men på denne var der et “bånd” indvendigt, som jeg kunne lade sidde. Herved havde det ikke den store betydning, at pulden blev klippet af.
stråhat uden puld

Og her lige et lille “poseringsbillede” med “hatten” i brug 🙂 Som det ses på billedet er der én lille ulempe, nu der ikke er en puld: Nemlig det at hullet faktisk bliver lidt for stor, så den nu kan falde længere ned, end den kunne, da pulden stadig var på. Min plan er derfor, at sy et nyt skråbånd eller lignende på, som skal stramme lidt op, så hullet bliver lidt mindre.
stråhat uden puld

Skriv en kommentar

Hjemmesiden bruger cookies - Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjeparts tjenester. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.