Et år med bloggen…

Jeg opdagede i morges, at i søndags er det et år siden, jeg skrev det første indlæg på bloggen. Der er sket meget det sidste år, og ikke alt har ramt bloggen. Men det er blevet til cirka et indlæg i ugen. Det er lidt sjovt at læse det første indlæg, da min oprindelige tanke med bloggen nok primært var “morlivet”. Dog har det sidste år budt mere på DIY, så jeg er selv spændt på hvad det næste år kommer til at byde på. Men håber I stadig har lyst at læse med 🙂

Men hvilke indlæg har så været de mest populære? Ja, læs videre, hvis du er nysgerrig, for nu kommer en top 5 😉

Nr. 1

Topscoreren er helt klart mit indlæg om hæklede karklude. Så det kunne tyde på, at der er flere end mig der gerne vil hækle deres egne karklude.

Vi er i hvert fald også glade for at have udskiftet alle vores “engang” karklude med disse ☺

Nr. 2

Det næstmest læste indlæg er min DIY med stofbolde til babyer.

Det er også et sødt og rimeligt simpelt projekt. Mon der er andre, der har forsøgt sig med også selv at sy sådanne bolde?

Nr. 3

Det næste indlæg handler også om et hækle-projekt. Nemlig de dejlige hæklede ørevarmere.

Det er også et fint projekt, selv for dem der ikke er så vant til at hækle. Det var i hvert fald mit første rigtige hækle projekt 🙂

Nr. 4

Synes der begynder at tegne sig et mønster, for det fjerde mest læste indlæg er også et DIY. Nemlig indlægget om, hvordan man kan sy et nyt betræk til sit barns voksi/drømmepose.

Herhjemme har vi været glade for det ekstra betræk. Vores drømmepose kom med to ens dyner, så vi har på denne måde fået to poser. Den ene bruges i klapvognen og den anden i barnevognen.

Nr. 5

Det sidste indlæg på min top 5, er det der handler om naturlig shampoo.

Og som opfølgning til indlægget kan jeg her skrive, at jeg stadig ikke bruger shampoo, men savner det slet ikke. Det har været rigtig godt til mit hår, som virker mere sundt. Og det er også som om mine krøller er livet op på en anden måde, end da jeg brugte shampoo, balsam og hårstyling produkter.

Og derudover er jeg også godt tilfreds med at vide, at jeg ved brug af naturlig shampoo også minimerer mængden af kemikalier jeg udsætter mig selv for.

 

Ja det var de 5 indlæg statistikken mener har været de mest populære det sidste år. Men mon der er nogen, der har et helt andet indlæg som favorit? Det er jo altid dejligt at høre, hvad I gerne vil læse om 🙂

 

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Nødvendige felter er markeret med *

Skriv din kommentar her *