Andengangs fødselsberetning del 1: Lille L kommer til verden

Jeg har længe ville skrive denne andengangs fødselsberetning. Og nu er tiden kommet 😊

Jeg havde jo planlagt hjemmefødsel ved min anden graviditet, og glædede mig til forhåbentlig at have mere ro omkring fødslen, end ved førstegangsfødslen i 2014 (som du kan læse om her).

Skår i drømmen

Men desværre kom der skår i mine drømme, da jeg to uger før termin var til jordemoder. Hun synes nemlig ikke mit symfyse mål voksede nok. Jeg blev derfor sendt til en ekstra scanning for at tjekke, at baby stadig voksede og havde det godt.
Det havde hun heldigvis, selvom hun lå i den lave ende af vægtskalaen (men dog indenfor normalkurven). Vi fik derfor blot at vide, at vi igen dagen før termin skulle komme til endnu en scanning. Dette for at de kunne følge hendes udvikling.

Baby under vægtkurven

Andengangs fødselsberetning. Samme outfit, men 3 års mellemrum på den gravide maveMen da vi kom til næste scanning ved terminen, synes de faktisk ikke hun rigtig var vokset, og de skønnede hende derfor nu under normalkurven, til 2.718 g. Derfor blev vi sendt ind til en samtale hos en fødselslæge. Han fortalte os, at anbefalingen var, at fødslen blev sat i gang med det samme. Og at det derfor i stedet for en hjemmefødsel ville blive endnu en hospitalsfødsel.
Det var en hård besked at få.
Vi blev spurgt, om vi på et par timer kunne nå, at komme hjem og hente det vi skulle bruge (og arrangere hvad der skulle arrangere vedr. storesøsteren). Derefter skulle vi så igen møde op på scanningsafdelingen til en snak om det fremtidige forløb.
Da vi bor 5 minuttesr gang fra sygehuset kunne vi godt nå hjem, hvor vi hurtig fik pakket en taske til sygehuset og vi fik også lige spist lidt mad.
Og det blev aftalt med begge bedsteforældre-par, at de ville sørge for at få storesøsteren hentet i børnehaven, og så ville de passe hende på skift.

Indlagt under igangsættelse

Tilbage på scanningsafdelingen endte det så med, at vi kom til at vente i en times tid, før vi endelig kom ind til en jordemoder. Hun fortalte os om det videre forløb, og at jeg skulle begynde med at tage angusta piller. Pillerne skulle tages med cirka 2 timers interval. Og de skulle gerne hjælpe kroppen, med at sætte fødslen i gang.
For én som mig, som aldrig tager medicin og faktisk altid har gjort alt for at undgå det, var det en svær ”pille”, at sluge. Men vi accepterede selvfølgelig, og blev sendt videre til barselsafsnittet. Her skulle vi være indlagt under hele igangsættelsesforløbet, så de løbende kunne holde øje med babyen i maven.
Det skulle vise sig, at vi kom til at ligge på barselsafsnittet i to dage. Inden fødslen rigtigt gik i gang.

Frustrationer og forsinkelser

Det blev to dage med mange tanker og frustrationer. Jeg frygtede hele tiden, at få for mange piller, så jeg ville ende med alt for voldsomme veer. Derfor bad jeg om, hver gang, inden jeg skulle tage den næste pille, at få en snak med personalet om, hvor langt jeg var i udviklingen.
Det gjorde jeg blev mere tryg – men det gav også anledning til frustationer og nok også forsinkelse i forløbet. Forsinkelse fordi, der hver gang gik lang tid fra vi kontaktede personalet til de kom. Derfor gik der flere gange for lang tid i mellem, at jeg fik taget pillerne.
Under hele forløbet blev jeg/baby regelmæssigt overvåget med CTG-måler, for at de kunne holde øje med, hvordan baby reagerede på veerne. Og selvom det selvfølgelig var dejligt at der blev holdt øje med, hvordan baby havde det, var det også hårdt. Jeg var jo fikseret til sengen under målingen. Derfor kunne jeg ikke bruge tiden på, at på veerne rigtig i gang på naturlig vis.

 

Fortsætteslse følger i næste uge, hvor jeg skriver om dagene fra indlæggelse til fødsel.

Skriv en kommentar

Hjemmesiden bruger cookies - Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjeparts tjenester. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.