...

Tag: Naturlig

Julehygge uden sukker: Sunde pebernødder

Så er det blevet december 🙂 Og selvom vi herhjemme, så vidt det er muligt, prøver at undgå sukker til vores børn, kan man jo stadig godt julehygge med julesmåkager.

I dag har jeg derfor prøvet kræfter med en sund version af juleklassikeren: Pebernødder 🙂

Opskriften fandt jeg hos Lærkes lækkerier. I opskriften bruges der blendede mandler (mandelmel) Men jeg tror jeg næste gang vil prøve at lave en variation med havregryn. Og så vil jeg overveje at bruge lidt mindre kardemonne, end jeg gjorde denne gang, da det smager meget igennem. Det er ikke fordi det er et problem for mig, men jeg har normalt en pige der er lidt sart overfor gennemtrængende smage.

Pebernødderne var meget lette at lave, og de smager virkelig godt (synes jeg i hvert fald). Jeg er spændt på hvad pigerne siger senere i dag – vi har nemlig aftalt julehygge, når de kommer hjem fra institution.julehygge uden sukker, med sunde pebernødder, lavet af mandler, dadler og kokosolie

Ingredienser til sunde pebernødder

ca. 70 pebernødder

  • 150 g mandler
  • 1 tsk hvidt peber
  • 1 tsk ægte kanel
  • 1 tsk ingefær
  • 1 tsk kardemonne
  • 100 g dadler (ca. 8-9 stk)
  • 60 g kokosolie
  • 50-60 g rismel

julehygge uden sukker, med sunde pebernødder, lavet af mandler, dadler og kokosolie

Fremgangsmåde til sunde pebernødder

Jeg startede med at blende/finhakke mandlernejulehygge uden sukker, med sunde pebernødder, lavet af mandler, dadler og kokosolie

Herefter tilføjede jeg krydderierne: hvidt peber, kanel, ingefær og kardemomme (jeg havde kun hel kardemomme, som først skulle stødes i morter)julehygge uden sukker, med sunde pebernødder, lavet af mandler, dadler og kokosolie

Så kom jeg skyllede og udstenede dadler i “melet” og blendede det hele sammen.julehygge uden sukker, med sunde pebernødder, lavet af mandler, dadler og kokosolie

Imens de tørre ingredienser blev blandet, havde jeg sat mit kokosolie på radiatoren så det smeltede, og derved lettere kunne blandes i dejen. (jeg synes dejen blev lige lovlig olieret, så vil måske næste gang prøve at tilsætte lidt mindre til en start og se om det vil være nok.

julehygge uden sukker, med sunde pebernødder, lavet af mandler, dadler og kokosolie

Så tog jeg blandingen ud på bordet for at ælte dejen i hånden med rismelen. Den oprindelige opskrift lød på 50 g, men da jeg synes dejen var for olieret tilføjede jeg mere.julehygge uden sukker, med sunde pebernødder, lavet af mandler, dadler og kokosolie

Nu skulle pebernødderne bare rulles til kugler af passende størrelse (de hæver stort set ikke i ovnen).julehygge uden sukker, med sunde pebernødder, lavet af mandler, dadler og kokosolie

… og bages i 20 minutter i en forvarmet ovn ved 180 grader.

Når de er bagt, skal pebernødderne lige have lov til at køle, for at de bliver hårdede.julehygge uden sukker, med sunde pebernødder, lavet af mandler, dadler og kokosolie

Jeg har nu puttet pebernødderne i en kagedåse, så de opbevares luftæt.

julehygge uden sukker, med sunde pebernødder, lavet af mandler, dadler og kokosolie

Det er helt sikkert ikke sikker gang jeg prøver med disse sunde pebernødder (der er allerede gjort et indhug i kagedåsen…)

 

Men jeg vil også gerne høre fra dig… Har du nogle gode opskrifter på sunde julesmåkager eller andet? Så skrive gerne en kommentar herunder 🙂

Det næste jeg vil prøve at lave er sunde æbleskiver. Vi plejer nemlig at have den tradition, at spise æbleskiver hver advents-søndag.

 

 

 

 

DIY – Hørfrø gele (alternativ hårgele)

Efter jeg stoppede med at bruge hårshampoo har mit hår haft det bedre end mange år. I mange år brugte jeg meget mousse efter hver hårvask, men endte med at reagere på det, med kløe i hårbunden. Men længe har jeg ikke haft samme behov for at bruge stylingprodukter, for at få håret og krøllerne til at sidde.

Men efter den sidste fødsel har jeg igen oplevet en del hårtab, og da jeg så søgte på naturlige hårkure til at øge hårvækst, kom jeg forbi flere der skrev om hørfrø gele. Så jeg tænkte “hvorfor ikke prøve det”.

Det er virkelig et nemt produkt at lave selv, og jeg synes det giver et godt hold. Så er det spændende om jeg kommer til at kunne mærke forbedring i hårvæksten 🙂

Hørfrø gele – hvordan?

Kom 1/4 dl hørfrø i en gryde med 2 dl vand:hørfrø gele | hårgele

Bring hørfrø og vand i kog, og lad det simre, mens du holder øje med det. Det skal simre i omkring 10 minutter. Det er ved at være færdig, når der dannes lidt skum på overfladen (hvilket betyder at dine hørfrø er begyndt at afgive sit gele 🙂 ). Men kan også tjekke konsistensen ved at tage lidt op på skeen.hørfrø gele

Når det er begyndt at have en gele-agtig konsistens, tages gryden af varmen, og gelen sies fra hørfrøene. Jeg siede min blanding i en nylonstrømpe. Når blandingen er kølet tilpas ned, til at man kan røre ved det, kan man med hænderne presse det sidste gele ud af sine hørfrø. (Jeg har læst mig til, at frøene kan genbruges, så dem har jeg gemt i et lufttæt glas).hørfrø gele | hårgele

Her er den færdige gele, hvortil jeg har tilføjet lidt E-vitamin (for at det kan holde lidt længere) og æteriske olier, for at give en dejlig duft. Derudover er de æteriske olier også valgt ud fra deres gode egenskaber i forhold til hår:

  • Lavendel (skulle være god til at skyrke håret og minimere hårtab)
  • Stjerneanis og Ylang ylang (skulle være gode olier til bl.a. at forebygge luseangreb – og så dufter de dejligt)

hørfrø gele | hårgele

 

Er der andre der har erfaringer med hørfrø gele, eller andre naturlige hårgele?

 

 

Styrk dit immunforsvar med naturlige produkter

Jeg lagde i sidste uge et billede på instagram, med en “halspastil” fra haven, indeholdende mynte, citronmelisse og stevia. Men egentlig er det ikke de eneste krydderurter, som er gode mod forkølelse. Men kombinationen af de tre er en dejlig mundfrisker 🙂

Derfor besluttede jeg, at skrive dette indlæg med en beskrivelse af nogle af de urter, som siges at virke mod forkølelse og som er de urter jeg selv bruger, når jeg mærker en forkølelse er på vej. Jeg har de sidste par år nemlig døjet med noget, der kunne minde om akut bronkitis, når jeg først bliver forkølet. Og når man, som jeg, helst ikke vil bruge medicin, må man ty til andre midler… (Det kunne også være den ingefær switchel jeg skrev om for nogle uger siden)

Timian

forkølelseJeg bruger enten timian i min the-blanding når jeg er blevet forkølet, eller jeg laver et vandbad med timian. I følge min gamle urtebog, som jeg har fået af min mormor*, virker timianudtræk bakteriedræbende ved infektionssygdomme. Og timian er sammen med salvie en god “lungete”.

Jeg har selv oplevet, at timian er med til at lindre hoste (løsner slim) og ondt i halsen.

*Helbredende urter af M. Marcus

Salvie

forkølelseSalvien er også én af de krydderurter jeg har i haven, som kommer med i min the-blanding ved forkølelse. Salvien har mange egenskaber, men skulle også have en slimløsende virkning. Salvien har en stærk smag, så det skal man måske vænne sig til.

Både med timian og salvie skal man ikke indtage dem i uanede mængder (alt med måde).

 

Kamille

forkølelse

Kamille er også en urt, som skulle have god virkning med forkølelse, på grund af sine antibakterielle egenskaber.

Ofte drikker jeg kamille the alene (med lidt honning), men ellers bruger jeg den som basis i mine the-blandinger.

 

Basilikum

forkølelseBasilikum er desværre ikke en urt vi har haft i haven i år. Vi har ikke altid haft så megen held med den (dog havde vi forspiret den i vores drivhus sidste år, som jeg skrev om her). Men i år har vi til gengæld fået en supermarked-basilikum til at leve videre i vindueskarmen. Den giver selvfølgelig ikke så meget. Men der er da til, at jeg kan bruge et blad i ny og næ. Som i sidste uge, hvor der også kom basilikum i min the-blanding.

Basilikum skulle have et højt indhold af C-vitamin, som jo er med til at styrke vores immunforsvar. Derudover har den også antibakterielle og antiinflammatoriske egenskaber.

Hyldebær

forkølelseHer til aften begyndte næsen at løbe lidt… Så vi fandt hyldebærsaft frem fra viktualierummet. Det blev fortyndet med vand (50:50), varmet og tilsat honning. Mmm.

Hyldebær er nemlig også kendt for at styrke immunforsvaret og lindre forkølelse. Hyldebær bør dog ikke indtages rå, men skal koges i minimum 20 minutter.

Lakridsrod

Lakridsrod, kender jeg ikke så meget til, i forhold til dens egenskaber mod forkølelse. Men det én af de urter, der bliver nævnt i urte-bogen fra min mormor, i anvendelse mod hoste.

Udover det, giver lakridrod også éns the en dejlig eftersmag af lakrids (hvis man som mig er til det 🙂 ).

Rød solhat / Echinacea (Tinktur)

Det sidste jeg vil skrive om er ikke noget jeg har i haven. Eller det vil sige vi troede vi plantede en hel masse i haven for nogle år siden (vi havde fået nogle min mor havde forspiret), men de viste sig alle at være hvide, og ikke røde. Om de har samme egenskaber er jeg ikke klar over, men nu har vi dem og de pryder haven, men vi har endnu ikke brugt dem til noget.

Men rød solhat har en lang historie om sine medicinske egenskaber (evt. læs her). Jeg kan huske fra det meste af min barndom, at vi havde echinaforce i køleskabet (tinktur lavet på rød solhat). Tinkturen tages i vand, som drikkes i slurke fordelt over dagen. Og skulle tage forkølelse i opløbet.

 

forkølelse

Da jeg i sidste uge mærkede kriller i halsen gik jeg i haven og plukkede lidt timian og salvie, som jeg brugte til at lave en “is-the” med honning. Udover timian og salvie tilføjede jeg også kamille, tørret aronia bær*, basilikum fra vindueskarmen, lakridsrod og mynte (for at give en dejlig smag). Da urterne havde trukket, lod jeg the’en køle lidt inden jeg tilsatte honningen (for ikke at slå de gode stoffer i honningen ned). Og så kom det hele på køl. Det var en lækker måde at indtage urternes egenskaber på.

*Aronia bær er fyldt med antioxidanter, og så gav det min the den flotte røde farve 🙂

 

Hvis I sidder derude med andre gode urter til styrkelse af immunforsvaret og til afhjælp mod forkølelse, vil jeg meget gerne høre om det 🙂