Ugen der gik – Syning af sommertøj, Himmelbjerget og fødselsdag hos oldemor

Det bliver i aften kun til et kort indlæg. Efter en fyldt weekend med dejligt samvær med familie kunne vi godt bruge en ekstra dag, men en ny uge kalder allerede i morgen.

Selve ugen har været en helt normal uge, uden de store udsving. Dog kunne jeg føle mig lidt produktiv i onsdags, da jeg syede sommertøj til M ud af gamle toppe 🙂

sommertøj

Ellers bød ugen/weekenden på…

… M, som fik sig en fredags-fridag, da vi følte der var lidt under opsejling. Hun havde haft et par dage med lidt ekstra pyller og  forværret eksem, så farmor/farfar blev tilkaldt, og hun endte med at tage sig en tiltrængt 3 timers middagssøvn. Så hun var rigtig i hopla, da mormor/morfar kom til farsdags-grillhygge, om aftenen.

… en dejlig tur til Himmelbjerget, sammen med faster, farmor og farfar. Også en julegave, der skulle udløses (den første kan I læse om her). Vi kørte til Ry, hvorfra vi sejlede cirka 40 minutter over til Himmelbjerget. Turen gik herefter til toppen, hvor M klarede turen op rigtig flot. Dog fik hun lidt hjælp af fars skuldre og klapvognen. Men ville nu også gerne selv gå 😃 På toppen spiste vi hjemmelavede sandwich. Og mens M sov sin middagslur, før sejlturen tilbage, gik nogen en lille tur mens andre (moren og faren 😉) tog en slapper på et tæppe😃

Himmelbjerget

fødselsdagshygge hos M’s oldemor. Der er 90 år i mellem de to (jeg havde jo termin i morgen for 2 år siden så var meget højgravid til 90 års fødselsdagen). Mormor og morfar kom også i dag, og et par af mine mostre og en kusine. M skulle lige tø op. Men eftermiddagen sluttede af med flashback (=video) til 70 års fødselsdagen (hvor mostrene sørgede for underholdningen) og til glæde for M også fælles “Lille Peter Edderkop” og “Hjulene på bussen”. Begge dele var med til at tø hende op, men dog måtte ingen få farvel-knus, da vi kørte derfra… 😃

 

Håber alle har haft en dejlig uge og at den næste også bliver rigtig god.

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Nødvendige felter er markeret med *

Skriv din kommentar her *