...
Søg

Kategori: Opskrifter

Madplan uge 51 – 2015

Madplan uge 51 2015Ja, der har været lidt stille med madplaner de sidste par uger. Vi var ellers kommet ind i en rigtig god rytme, men så kom december og lidt sygedage… Men nu er vi “back on track”.

Vi laver oftest vores madplan for ugen om lørdagen, så den starter fra søndag…

Og denne “uge” startede derfor med spaghetti og kødsovs i søndags. Helt plain, men med stort bønne spaghetti. Det er noget vi faldt over en dag vi var ude at handle, og det smager faktisk rigtig godt – og så er det anderledes end det normale hvide pasta/spaghetti 🙂

I mandags havde manden så lavet hjemmelavede burgere, til da jeg kom hjem lige til spisetid kl 17:00. Det smager nu altså bare bedre, når det er hjemmelavet:)

I går tirsdag var der så rester fra i søndags – nogle gange er det altså bare nødvendigt med rester/let mad. Især på de dage, hvor vi begge kommer sent hjem.

For første gang skal vi så i aften prøve den røde linse suppe, som min søster ofte har sagt til at vi skal lave – så det bliver jo spændende, om vi bliver lige så begejstrede for den, som hun er 🙂

I morgen er det den “lette” – øllebrød, men det smager nu også godt – vi har i hvert fald en 1,5 årig som er vild med det – måske især fordi hun må få flødeskum på – som er én af hendes ynglingsspiser.

Fredag skal vi bruge nogle af de laksefiletter vi fandt på tilbud sidst vi var ude at handle – og så med ovnbagte kartofler, som er én af de bedste måde for os at få datteren til at spise kartofler, når bare de er godt krydret.

På lørdag har vi inviteret farmor og farfar på café til frokost oppe i ved byens torv, så vi kan spise med udsigt over al juleudsmykningen. Men derfor har vi også kun planlagt rugbrød til aftensmad, fordi vi forventer at få noget rigtig lækkert til frokost:)Grøn smoothie

Som tilbehør til de fleste aftner få vi også stadig en grøn smoothie, hvor favoritten er banan, æble og spinat 🙂

 

Madplan uge 48 – 2015

Quinoa-salat

Quinoa-salat

Før vi blev forældre lavede vi stort set aldrig aftensmad, men spiste i stedet “bare” rugbrød.

Men efter vores datter begyndte at spise “rigtig” mad, skulle vi så til at lave mad hver aften. Det var noget af en prøvelse i starten.

Især fordi jeg egentlig ikke er særlig god til at finde på, og egentlig kan klare mig med næsten ingenting, når jeg får varm mad til frokost på arbejde.

Derfor besluttede vi os for at vi var nødt til at begynde at lave madplaner.

  1. Så vi ikke skulle finde på hver dag.
  2. Så det ikke var min mand der skulle stå med maden hver dag.

Det er ikke sikkert, at der kommer en madplan op på bloggen hver uge, men jeg vil forsøge, da det derved også bliver en hjælp til os selv.

Vi prøver så vidt muligt at lave simple retter, og også gerne retter der kan bruges over flere dage.

Madplan2015_48I denne uge er vi så heldige at vi er blevet inviteret hjem til mormor og morfar i aften, så det først bliver i morgen, der skal laves mad.

Lasagnen laves så tilpas stor, at der er rester til tirsdag.

Mandag skal vi have pizza lavet på rugklappere, opskriften fundet på Kiwi’s hjemmeside Link.

Onsdag står den på ovnbagt laks og kartofler og dertil quinoa salat med tomat og agurk.

Torsdag skal vi for første gang prøve at lave lyserøde frikadeller, opskriften fundet på babybite.dk Link

 

Som tilbehør hver aften, får vi også en grøn smoothie, lavet på ex. banan/æble og så bladgrønt, kål eller lignende. Dette for at sikre, at vi alle også få noget grønt. Vores datter er helt vild med det. Så det er blevet en succes.

1 2 3