De sidste 2 uger har jeg lagt DIY guides op til bloomers og en nem nederdel. Så nu er turen kommet til de matchende pandebånd 🙂
Jeg har syet disse pandebånd i fast bomuld, men man kan også sy dem i stof med lidt stræk i. Det vil give lidt mere flexibilitet, i forhold til, at få dem til at passe. Det første pandebånd jeg syede til den yngste blev nemlig lige lille nok (hun kan kun lige passe den), så her kunne det have være godt med lidt stræk 🙂 Den lille passer til hovedmål (pande til nakke): 39-46 cm. Og den jeg syede til den store passer til et hovedmål (pande til nakke) 48-54 cm.
Materialer til pandebånd
Jeg startede med at klippe to stykker stof, til henholdsvis fortil og bagtil og et stykke bred elastik (15 mm).
Til begge pandebånd klippede jeg elastikken med en længde på 15 cm. Og også til begge pandebånd klippede jeg “bagstykket” i målet 6 x 21 cm. Til det lille pandebånd klippede jeg “forstykket” i målet 12 x 28 cm og til det store i målet 12 x 35 cm.
Syning
Både jeg for- og bagstykket foldede jeg på langs (ret mod ret) og syede dem sammen (hver for sig):
Så skal de vendes til retsiden. Til det formål har jeg anskaffet mig en vendenål (som jeg også brugte til denne DIY).
Den bruges, ved at man fører den ind i stoffet der skal vendes, og sætter den lille “krog” fast i stofkanten.
Så holder man fast i stoffet og trækker forsigtigt vendenålen igennem, indtil den kommer ud forneden.
Så er begge “rør” vendt til retsiden.
I det lille rør = bagstykket, trækkes elastikken nu igennem med en sikkerhednål, og sikres i begge ender med en knappenål.
Pandebåndet samles
De to rør lægges nu “ret mod ret” ( siden med sygningen vender væk fra hinanden.
Og kanterne på det brede rør foldes ind over der lille rør.
Der syes nu en stikning.
Og overskydende tråde klippes væk.
Så er der bare tilbage at vende/folde ud, og du har nu et færdig pandebånd.
Og her kan du se de endelige pandebånd.
Kan du lide min guide? Så pin det på pinterest, så andre også får glæde af det 🙂
KLIK HER For at skrive dig op til mit nyhedsbrev
7 kommentarer til “DIY – Guide til et hurtigt syet pandebånd”