DIY – Lav dine egne bivoks wrap af bomuldsstof og bivoks

Overvejer du at lave dine egne bivoks wrap? Så er det måske nu du skal kontakte din lokale biavler for at høre, om du kan købe bivoks. Disse bivoks wraps er nemlig lette at lave selv, og kræver ikke mange ingredienser.

Herhjemme prøver vi at minimere brugen af plastfolie (vita wrap) og staniol. Så da jeg i sin tid om bivoks wrap / Bee’s Wrap (reklamelink), blev jeg nysgerrig 🙂

Bee’s Wraps er lavet af stof, som er behandlet med bivoks, olie og harpiks. Og kan bruges til mange forskellige formål: indpakning af sandwiches, madrester, frugt/grønt, brød mm.

Og det gode ved et produkt som dette er, at det kan genbruges 🙂 Efter brug skal de bare vaskes i koldt vand og mild sæbe.

Hjemmelavede bivoks wrap / bees wrap

Samtidig med at jeg læste om dette produkt tænkte jeg også, at det måtte være muligt, at kunne lave noget lignende selv 🙂 Så derfor gik jeg i gang med at undersøge det nærmere, og fandt flere, der havde prøvet sig med at lave hjemmelavede bees wraps.

Nogle behandlede deres stof med både bivoks, olie og harpiks. Mens andre kun brugte bivoks. Jeg besluttede derfor, for at gøre det mere simpelt, at prøve med “kun bivoks” metoden.

Jeg fik derfor fat i en stor klump bivoks (tjek om din lokale biavler sælger bivoks). Og så fandt jeg det stof jeg ville bruge til mine bees wraps. (jeg brugte en skjorte fundet i genbrug 🙂 )

Materialer til bivoks wrap

  • Stof (gerne genbrugs- eller økologisk bomuld)
  • Bivoks (reklamelink) (jeg har dog købt min bivoks klump direkte af en biavler)
  • Takkesaks (til at klippe stoffet så det trevler mindst muligt) (reklamelink)
  • Bagepapir
  • Strygebræt/strygejern (eller ovn)

Bees wrap materialer, kan bruges som alternativ til madpapir | stof, bagepapir og bivoks | Materials for DIY bee's wraps | fabric, baking paper and beeswax | bivoks papir

Så klippede jeg stoffet i de størrelser jeg gerne ville have mine bees wraps i:

  • 1 aflang: 34 cm x 42 cm
  • 2 runde: diameter 22 cm
  • 4 kvadratiske:
    • 2 i størrelsen 20 cm x 20 cm
    • 2 i størrelsen 44 cm x 33 cm

Bees wrap | bivoks wrap | bivoks papir

Nu skulle jeg have revet noget bivoks af i små flager/mindre stykker. Jeg brugte denne gang en kniv til at skrabe bivoks af:Bees wrap | bivoks klargøres | beeswax | bivoks wrap | bivoks papir

Bees wrap | bivoks flager

Så lagde jeg ét stykke bagepapir på mit strygebræt og derefter et stykke stof, hvorpå jeg dryssede mit bivoks:Bees wrap | bivoks på stoffet klar til at skulle smeltes

Og så et stykke bagepapir øverst, for at beskytte strygejernet:Bees wrap | der lægges bagepapir over bivoks, inden der stryges

Jeg tændte nu strygejernet på mellemste varme, og begyndte så at stryge ovenpå bagepapiret, mens jeg holdt øje med, at bivoksen smeltede og fordelte sig på stoffet.

(I stedet for at smelte bivoksen med strygejern, har jeg set andre, der bruger en ovn på ca. 100 grader, hvor de lægger stoffet på en bageplade med bagepapir, og så drysser bivoksen over. Her giver de bivoksen 5-10 minutter, hvorefter de bruger en gammel pensel til at få bivoksen fordelt jævnt)Bees wrap | bivoks smeltes med strygejern

Herunder ses, hvordan det så ud efter jeg havde strøget første gang. Og som det ses er der hvide pletter ind imellem, hvor der endnu ikke er kommet bivoks. Jeg fortsatte derfor processen med at tilføje bivoks og stryge, indtil hele stoffet var blevet dækket:Bees wrap | det tjekkes om der mangles bivoks

Når man har sikret, at der er bivoks på hele sit stykke stof, hænges det til tørre. For at kunne få stoffet af bagepapiret, skal bivoksen stadig være ret varmt, så pas på fingrene, når stoffet skal hænges op:Bees wrap | bivoks skal nu tørres på stoffet

 

De færdige hjemmelavede bees wraps

Bivoksen størkner meget hurtigt, og allerede efter en halv times tid kan de nye bivoks wraps tages af tørresnoren:Bees wrap | de færdige bee's wraps lavet af stof og bivoks til madindpakning | bivoks madpakkepapir

Herunder ses to af mine hjemmelavede bivoks wrap, brugt til at dække skåle. Varmen fra hænderne får stoffet/bivoksen til at forme sig efter skålen. Og de kan efter brug og rengøring let glattes ud igen, så de er klar til næste gang.

De skulle kunne genbruges i op til et år. Og når de begynder at se slidte ud, kan de opfriskes ved at stryge nyt bivoks på.Bees wrap | bee's wraps former sig efter skålen, når du med dine hænder varmer bivoksen i stoffet

Har du prøvet at lave dine egne bivoks wrap, eller har andre gode idéer til at undgå brug af plastfolie og staniol?

Og hvis du kunne li’ denne vejledning, så del endelig på Pinterest:

Spar penge ved at lave dine egne beeswrap, som alternativ til staniol og vitawrap | bivoks | bee's wrap

DIY Bees wraps | bee's wraps | indpakning | undgå madspild | undgå staniol | DIY af stof og bivoks | Plastic Wrap | Sandwiches | Food Storage | Cloths | Breads | Organic Cotton

 

KLIK HER For at skrive dig op til mit nyhedsbrev

14 kommentarer til “DIY – Lav dine egne bivoks wrap af bomuldsstof og bivoks”

  1. Hej Rikke
    Tak for opskrift. Jeg overvejer om man vil kunnesmelte bivoksen i mikroovnen? Hvad tænker du om den femgangsmetode?
    VH Line;

    1. Hej Line,

      Tak for din kommentar 🙂 Jeg tænker godt du ville kunne smelte bivoksen i micro-ovnen. Jeg har dog ikke selv prøvet.
      Og du skal nok også være opmærksom på, at det kan være svært at få alt voksen af den beholder du smelter i, efterfølgende 🙂
      Hvis du prøver er du velkommen til at skrive din erfaring her.

      Mvh Rikke

  2. Pingback: Lav dine egne bivoks wrap inddrag de skønne uger - bæredygtig kreativitet

  3. Pingback: Vis mig dine bedste DIY's: Come What May - FruFrilda

  4. Pingback: 100 indlæg - ét indlæg på tryk. Og så var jeg til Pick-up på Sustain Yearly magasinet

  5. Pingback: Ideer til grønne julegaver og gaveindpakning

  6. Hej Rikke.
    Jeg vil også lavet mine egne ” Bee-Wraps”
    Jeg har netop set det med olie og harpiks, men har du en ide om mængdeforholdet ml. dette og bevokset.
    Jeg har også tænkt om man ikke kunne smelte helemolovitten i en gryde og dyppe estoffet i eller pensle det på. Kommer det på begge sider ” klistrer det vel også på hinanden hvis man benytter det fx til en madpakke.

    Mh Gitte

    1. Hej Gitte

      Da jeg selv skulle i gang med mine bees-wraps, læste jeg også at flere brugte olie og harpiks. Men jeg er nok den type, der springer til den lette løsning, hvis det virker.
      Og indtil videre har jeg været godt tilfreds med mine, som altså kun er lavet med bivoks.
      Men derfor har jeg desværre ingen erfaring mht. mængdeforholdet. Jeg kan dog se, at andre bruger lige dele bivoks/harpiks og så halv mængde olie.
      Vedr. metoden, så jo, det burde også være muligt at smelte i en gryde og så dyppe sit stof.
      Selv med “strygejerns-metoden” kommer der bivoks på begge sider, da bivoksen trænger igennem stoffet.

      Rikke

  7. Hejsa, jeg har også selv lavet mine Bivoks Wraps. Jeg gjorde som dig, synes det tog lidt lang tid. Så efter de første to blev keg utålmodig og smækkede blokken af bivoks direkte på strygejernet og dryppede det på, så lige stryge direktehurtigt og wupti de var klar på rekordtid. Jeg kom også et par dråber kokosolie på. Næste gang vil jeg nok smelte det i en gryde. De virker fint, men jeg skal lige finde ud af hvor meget kontakt med maden er ok? Tænker om fødevarerne tager smag og tænker også bakteriemæssigt. Kommer aldrig til at bruge det på fersk kød.

    1. Hej Zia,

      Ja det krævede lidt tålmodighed 🙂
      Min erfaring er ikke at det afgiver smag, og mht. bakteriemæssigt siges det, at bivoks er naturligt antibakterielt.

      Vi bruger det dog heller ikke på kød, men over skåle, indpakning af madpakker, grønt mv. 🙂

      /Rikke

  8. Tak for en fin DIY.
    Jeg har siddet og kigget lidt rundt efter at have set de der beewax wraps der sælges nu. Tænkte som dig at de da måtte kunne laves billigere selv.
    Har også set nogle der brugte olie og harpiks og tænker at prøve mig lidt frem også.

    Karina

    1. Hej Karina,

      Jeg har også set, at andre også bruger olie/harpiks. Men jeg valgte at gå den helt “simple” vej.
      Men hvis du får succes med at prøve på andre måder er jeg da interesseret i at høre om det 🙂

      Rikke

  9. Hej 🙂
    Jeg har netop lige lavet mit eget bees wrap, og blev bare nysgerrig på hvor du har købt din bivoks?
    Mvh Louise

    1. Hej Louise,

      Dejligt der er flere der laver deres egne bees wrap 🙂
      Jeg har kontakt til en lokal biavler, hvorfra jeg køber både honning og bivoks.

      Rikke

Skriv en kommentar