DIY – Gule påskekyllinger med karsetop

Bliver det Påske uden påskekyllinger?

I går var første påskeferiedag for M og mig. Jeg ville derfor gerne påskehygge med hende, og tænkte vi skulle forsøge os med lidt “påskepynt”.

Og efter at have læst om “karse kyllinger” her, fik jeg også lyst til at kaste mig ud i projekt “påskekyllinger”, sammen med M. Vi havde ikke frugtfarve, så jeg brugte i stedet for gurkemejepulver til at farve vandet gult med. Ellers brugte vi cirka samme fremgangsmåde, som beskrevet på Den Kreative Sky.

Ingredienser/redskaber til påskekyllinger:

  • Glas (vi brugte hvidløgs-osteglas 🙂 )
  • Gurkemeje
  • Vand
  • Vat
  • Karse
  • Karton til næb og øjne
  • Lim/tape

påskekyllingerFørst dryssede vi gurkemeje i glassene, og fyldte halvt op med vand.

Herefter puttede vi vattet i vandet, indtil vattet var helt gennemvædet (på instagram er et lille videoklip, hvor koncentrationen kan ses). Her kunne det evt. være en god idé med gummihandsker (og forklæde), da gurkemeje farver ret meget, hvis det kommer på fingrene og tøjet.

Da glassene var fyldte med gennemvædet og farve vat, dryssede vi karse på toppen. Og klippede næb og øjne til vores påskekyllinger. Da jeg ikke havde lim, brugte vi dobbeltklæbende tape, som virkede fint 🙂

påskekyllinger

Den ene kylling gav vi til farmor og farfar, som vi besøger nogle dage i sommerhus her i påsken – og så er det smart, at glasset kan få låg på under transporten 🙂

påskekyllinger

Gul påske til alle 🙂

påskekyllinger

P.S. Skulle der komme gurkemeje på tøjet, afprøvede jeg den anden dag en metode, til at få gurkemejepletter væk, som faktisk virkede. Jeg lagde tøjet med gurkemejepletten i vindueskarmen i direkte sol. Og det jeg opdagede var så, at pletterne var væk efter 15-20 minutter 🙂

 

Skriv en kommentar