Ugen der gik – “feberramt” barn, hjemmehygge og Hairspray i Boxen

Når jeg sidder her og vil skrive om ugen der gik, mindes jeg først den dejlige lørdag vi havde, med god mad og Hairspray i Boxen. Men ugen bød nu også på andet. Selvfølgelig fylder arbejde noget af hverdagen, men i denne uge…

… blev jeg ringet op fra vuggestuen, hvor de havde målt forhøjet temperatur/feber på M, efter hun havde været ked af det hele formiddagen. Det er aldrig rart at høre, at ens barn ikke har haft det godt. Men heldigvis holdt feberen kun indtil vi kom hjem. For da jeg tog temperaturen efter en halv time hjemme, var den på 37. Så hun kom i barnevognen til sin middagslur, mens jeg tog min søster med op i byen, for at få klaret nogle enkelte ærinder. Og da M vågnede (alt for tidilgt hvis man spørger moren) hyggede vi på værelset, hvor jeg fik lov at ligge og slappe af, mens hun legede lidt alene. Så dagen endte godt, og hun kunne også komme afsted næste dag.

… fik vi (på én af mine maddage) lave one-pot-pasta. Jeg havde læst om det her, og var blevet inspireret 🙂 Jeg lavede det lidt på slump, og der er nok også plads til forbedringer, men det smagte godt og blev godkendt af M. Og når man, som mig, kan være lidt idéforladt, når det kommer til at komme på ny mad, er det godt at kunne lade sig inspirere – især når det er en simpel ret.

… er vores (mandens) basilikum begyndt at spire. Jeg havde købt 2 forskellige “spir-selv” krydderurter til ham i fødselsdagsgave (vist lidt a la det man for tiden også kan få i Føtex/Bilka). Og det er et lidt sjovt princip. Jorden fylder ingenting, når man åbner pakken. Men efter der er tilsat vand, svulmer det op, og frøene skal så bare tilsættes. Og som sagt, er basilikummen nu efter en lille uge, begyndt at spire 🙂 . Vi har lidt lave forventninger til den anden krudderurt, citronmellissen, da der slet ikke er tegn på liv i jorden. Men måske vi bliver overrasket 😉

Basilikum

… kunne vi se frem til en lørdag, næsten barnefri. Vi havde nemlig inviteret os selv til frokost hos mine forældre. Og da vi havde spist og M var lagt til at sove middagslur i barnevognen, tog vi hjem for at slappe lidt af, uden en næsten 2 årig til at kræve opmærksomhed. Så vi havde tid til en lur og til at gøre os klar, inden vi skulle mødes med dejlige venner til “before dinner” drink på pub, med efterfølgende dejlig mad på hyggelig italiensk resaurant. Og så sluttede vi aftenen i Boxen med musicalen Hairspray, som var en rigtig flot opsætning med god musik, og stjenespækket cast. Eneste billede fra aftenen blev dette lidt slørede billede af min hovedret – kæmperejer 🙂

Hairspray

… fik jeg påbegyndt et nyt projekt, som jeg håber at kunne skrive mere om allerede på onsdag. Men efter jeg nu har arbejdet på det nogle timer i dag, mangler jeg stadig over halvdelen, af den første ud af 5 billeder, som jeg har planer om at lave. Så vi må se hvor langt jeg når 🙂 men indtil videre er jeg da ret tilfreds.

garnbrodering

 

God uge til alle 🙂

1 kommentar til “Ugen der gik – “feberramt” barn, hjemmehygge og Hairspray i Boxen”

  1. Pingback: Ugen der gik - Sommervejr, bogkuffert og hjemmeavl :)

Skriv en kommentar