Bæredygtige gaver til børn, godt for miljøet og barnet

affiliatelinksVi var i maj og juni igennem to børnefødselsdage. Og alle vil jo gerne give gaver til børn.

Men faktisk er det de tidspunkter, hvor der skal skal købes gaver / sendes ønsker til familie, som jeg synes er sværest, at få til at hænge sammen med en bæredygtig og minimalistisk livsstil. For kan det gå hånd i hånd?

Men vi har fundet vores måde at tilpasse os – og prøve at få vores omgivelser/familier til at hjælpe os med at fastholde vores livsstil. Så til vores børn, havde vi i år ønsket os enten gaver som genbrugsting eller bæredygtige ting. F.eks. har PlanToys mange gode bud på gaver til børn.

Hvis I har lyst til lidt inspiration, kommer her, hvad pigerne har fået i gaver.

Kapokdyne

gaver til børn | kapok dyne med bæredygtig fyld

Den lille havde først fødselsdag, og da hun inden længe skal gå fra sin babydyne til en juniordyne, havde vi købt en Kapok dyne til hende (reklamelink), En kapokdyne er et bæredygtigt og allergivenligt valg. Kapok er et naturmateriale der findes og plukkes i regnskoven.

Vi har endnu ikke taget den i brug, men er spændte på den.

Jeg overvejer også, om den store skal have en kapokdyne. Hendes juniordyne er en brugt dyne, og hun kunne godt trænge til en ny. Men måske det først bliver, når hun skal op i en voksendyne 🙂

 

gaver til børn | brugt dukkevogn givet til lillesøster i fødselsdagsgave | sustainable | bæredygtige gaver

Brugt træ-dukkevogn

Den store brugte ikke længere sin lille dukkevogn så meget, så den havde vi aftalt, at vi købte af hende, og så kunne hun give den til sin lillesøster i fødselsdagsgave. Den passer også lidt bedre til en 1 årig i højden, end til en 4-årig 😉

Og efter den lille er begyndt at gå, er denne også meget sjovere at gå rundt med end den normale gåvogn. Hvis du er interesseret i en træ dukkevogn, skulle det være muligt at finde en brugt 🙂

Himalaya saltlampe

gaver til børn | himalaya saltlamp for bedre indeklima

Vi havde ønsket os en saltlampe (reklamelink) til begge pigers værelse. Grunden til, at vi gerne vil have saltlamper på deres værelser er, at de udover at give et dejligt og roligt lys, også skulle hjælpe til at rense luften og indeklimaet. Og hvem vil ikke gerne sikre, at der er et godt indeklima på sine børns værelser/soveværelser.

Måske en saltlamper ikke er oplagte gaver til børn – men hvorfor ikke? De kan jo også bruges som “vågelampe”.

Vi har også selv en saltlampe, som jeg fik for mange år siden

Den store fik en saltlampe i julegave, og derfor var det nu denne lilles tur, som fik én i fødselsdagsgave.

I vil i den nærmeste fremtid kunne læse mere om saltlamper på bloggen, hvor jeg vil komme mere ind på dens fordele.

 

Den store fik lidt flere ting end sin lillesøster, men hun forstår også mere, hvad fødselsdag går ud på. Selvom vi jo gerne vil opdrage hende til, at man ikke behøver at få bunker af pakker…

gaver til børn | Brugt brio dukkevogn

Brugt Brio dukkevogn

Fordi hun nu var gået med til, at vi købte hendes lille dukkevogn til lillesøsterens gave, havde jeg været på udkig efter en større dukkevogn til hende.

Og jeg fandt en Brio dukkevogn til 50 kr. via en salgsside på facebook (måske du kan finde en brugt på DBA?).

Den jeg fandt havde lidt skavanker, men ikke noget en DIY-mor ikke kunne klare 😉 Så jeg reparerede med en ny bund, og syede nyt foer (det plettede) på dækkenet.

Efter jeg havde repareret dukkevognen, havde jeg gemt den under mit bord i mit syværelse, med noget stof over.

Men en dag den store gik og hyggede sig, for sig selv, blev der pludselig så stille inde på syværelset… Hun kom så ud i stuen til os med det største smil og et helt fjalet udtryk i ansigtet – skubbende på dukkevognen.

Jeg fik helt tårer i øjnene over at se hendes glæde. Men da vi forklarede, at det faktisk var en fødselsdagsgave til hende, gik hun med til at sætte den tilbage under bordet, så den kunne vente til den store dag 🙂

Dukkevogne er altid et hit som gaver til børn.

Udklædningstøj i massevis…

gaver til børn | brugt udklædningstøj

Så fik hun faktisk også en hel bunke udklædningstøj, som jeg også havde købt brugt. Vi kunne nok godt have delt det op, så der også var noget til eks. en julegave. Men hun fik det hele på sin 4-års fødselsdag. Hun er i den alder, hvor det er fantastisk at klæde sig ud i fine kjoler, når veninderne er på besøg.

Og i dagene efter hendes fødselsdag startede hun morgenen med at tage én af kjolerne på, inden hun skulle i børnehave (hun havde dem dog ikke på derhen).

Et fremtidigt projekt kunne nu være, at få fabrikeret noget, som hun kan opbevare tøjet i. Så hun let kan overskue, hvad hun har, og holde lidt styr på det.

Mon der er nogle af jer der har en god idé til det?

Kufferter (også brugt) og “matchende” toilettasker

gaver til børn | brugte kufferter

gaver til børn | hjemmelavet toilettaske

Til begge piger havde jeg fundet ens, brugte “prinsesse” kufferter. Dem kommer de til at bruge, når vi skal på camping, så der forhåbentlig er lidt mere styr på deres tøj.

Den ældste elsker selv at vælge sit tøj – og det er bare svært, når campingskabene er helt oppe under taget. Og så gjorde det ikke noget, at der var de fine prinsesser på forsiden.

Og så fik de selvfølgelig også begge en hjemmelavet toilettaske, syet af overskydende stof, fra deres “brugte” mørklægningsgardiner – som jo passer perfekt til kufferterne.

Gaver til børn - porcelæns testel fra genbrug

Porcelæns te-stel fra genbrug

Dette fine te-stel fik den store også i gave. Det er købt i genbrug, men er i så fin stand, at man ikke kan se, at det tidligere har været brugt. Det ville passe så fint ind i hendes legekøkken, hvis det ikke pt var for den 1-åriges “lange” fingre. Så det har endnu ikke fået sin plads, af frygt for at det vil blive hevet på gulvet.

Men det bliver helt sikkert en gave, som kommer til at give mange gode lege og timer brugt fremover.

Mon ikke dukker og bamser snart skal til te-selskab 🙂

Børnevenligt neglelak

gaver til børn - nailmatic kids - sund neglelak uden kemi

Den 4-årige havde længe snakket om, hvornår hun måtte få neglelak på. Og vi har holdt lidt igen, da vi ikke synes hun skal udsætte for unødige kemikaler. Men på hendes fødselsdag havde jeg hende alene hjemme (efter pigerne fra børnehaven havde været på besøg).

Og da vi gik en tur op i byen, besluttede jeg, at hun kunne få en børnevenlig neglelak. Jeg var egentlig på udkig efter Snails (reklamelink), da det indtil da, var det mæke jeg havde hørt og læst om. Men da vi stod oppe i butikken, viste det sig, at de kun forhandlede Nailmatic (reklamelink), som er en vandbaseret neglelak. Den holder godt nok ikke så længe på neglen og vaskes blot af med sæbe og vand.

Hvordan holdbarheden på neglen er med Snails ved jeg ikke. Men min plan er, at jeg skal have købt en enkelt af dem til hende også. For at jeg kan lave en sammenligning.

 

 

 

Hvad gør I med gaver til børn? Er det det helt store gaveræs?

Smid mig gerne en kommentar herunder 🙂

 

Inspiration til gaver til dine børn, som er mere bæredygtige | Hvorfor ikke købe brugt, i stedet for nyt | og vælg de sunde gave valgInspiration til gaver til dine børn, som er mere bæredygtige | Hvorfor ikke købe brugt, i stedet for nyt | og vælg de sunde gave valg | sustainable | birthday

bæredygtig hverdag

1 kommentar til “Bæredygtige gaver til børn, godt for miljøet og barnet”

  1. Pingback: DIY - Opbevaringslomme til bil • Come What May

Skriv en kommentar