Opbevaringslomme til bilen – Endnu et DIY projekt

Da vi jo er “kør-selv-ferie typerne”, havde jeg længe haft en idé om, at jeg skulle have syet opbevaringslomme til bilen.

Men tiden var nok lidt løbet fra mig…

Men så havde vi i nogle måneder en stand på den lokale Kirppu, i et håb om at få ryddet lidt ud/op i huset,

Og en dag jeg snusede lidt rundt dernede, fandt jeg en helt ubrugt opbevaringslomme med Disney prinsesser. Den kom med hjem, og jeg tænkte, at det var OK, at der kun var én. Da den yngste nok stadig ville være for lille til sin egen opbevaringslomme i bilen.

Min inspiration til en opbvaringslomme til bilen, købt i Genbrug / Kirppu

Men jeg blev hurtig klogere. For pigerne kom, efter kort tid, lidt op at skændes om, hvem der skulle havde lommen…

Så DIY moren gik i gemmerne og fandt en rest tekstilvoksdug, stof og bånd. Og stoffet blev klippet med udgangspunkt i den eksisterende opbevaringslomme.

De klippede materialer til at sy en DIY opbevaringslomme til bil

Tekstildugen var en rest, fra da jeg reparerede en Brio dukkevogn til den ældste. Og stoffet havde jeg haft liggende, fra da jeg syede betræk til sovepose og slange sengerand

Herunder ses det endelige resultat. Jeg syede kantbånd/satinbånd på alle siderne af lommerne, før de blev syet på stoffet.

Og til sidst blev stoffet og tekstilvoksdugen samlet med kantbånd. Samtidig med, at bånd til fastgøring i bilen blev syet fast.

Den færdige DIY opbevaringslomme til bilen

Der er nu ikke mere skænderi i bilen (i hvert fald ikke på grund af opbevaringslommen 🙂 ).

Og den yngste er blevet glad for sin lomme, da den minder hende klapvognen. Da hun jo har arvet soveposen i samme stof af sin storesøster.

DIY opbevaringslomme til bilen med inspiration fra en opbevaringslomme købt i genbrug

Dit seneste DIY projekt?

Hvad er det sidste DIY projekt du har været i gang med? Og hvilke projekter har du i støbeskeen?

Jeg har selv planer om endnu et par nederdele til pigerne – nu hvor jeg har fundet et godt mønster 🙂

Men del gerne dine projekter i en kommentar herunder. Måske vi derved kan være med til at inspirere hinanden 🙂

Skriv en kommentar