For noget tid siden besluttede jeg mig for, at forsøge at sy mine egne stofservietter. I første omgang juleservietter til juleaften, men senere tænker jeg på at sy flere, til forskellige lejligheder 🙂
Jeg har altid haft et eller andet med servietter, og har været god til altid lige at købe nye servietter, hvis jeg faldt over nogle. Men så er jeg begyndt at tænke på, hvorfor man ikke i stedet bruger stofservietter, som man gjorde før i tiden. Så kan servietterne genbruges og man minimerer sit affald 🙂
Derfor købte jeg noget julestof i bomuld, som skulle bruges til mine juleservietter.
Materialer til juleservietter
- Stof i det mønster man kan lide (til 16 servietter har jeg brugt 140 x 140 cm)
- Saks
- Knappenåle
- Symaskine
Syning af juleservietter
Stoffet klippede jeg op i 35 x 35 cm. Man kan sagtens gå op i 40 x 40 cm, da disse servietter efter min smag blev til den lille side 🙂 Men det kræver selvfølgelig mere stof 🙂
Jeg startede med at måle ca. 2 cm op i hvert hjørne:
Dette mål brugte jeg til at lave et dobbelt fold i alle hjørnerne. Jeg syede ikke hjørnerne, men satte knappenåle i:
Herefter skulle siderne også bukkes – igen dobbelt (så jeg ikke behøvede at zigzagge kanterne):Her kunne man også vælge at stryge alle siderne, men jeg valgte bare at folde løbende, mens jeg syede:
Ved at lave det dobbelte buk i alle hjørnerne synes jeg hjørnerne er blevet fine. Her ses et hjørne fra vangsiden:
Og her ses et hjørne fra retsiden:
De færdige og foldede juleservietter
Og så selvfølgelig en lille smagsprøve på de foldede juleservietter 🙂
Jeg fandt lidt inspiration til servietfoldningen her.
Håber alle er ved at være klar til jul. Nu er det jo snart “dagen før dagen du ved” 🙂
5 kommentarer til “DIY – Stof juleservietter til juleaften”
Hej.igen.jeg mangler et mønster til at brodere efter ,til royal copenhagen stjerneriflet stofservietter.mvh lis
Hej Lis. Nej. Det har jeg desværre ikke et broderi-mønster til. Mvh Rikke
Hej.har du mønster til royal Copenhagen stjerneriflet. Mvh lis
Hej Lis.
Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår dit spørgsmål?
Mvh Rikke
Pingback: Måneden der gik - December 2016 - nissedrillerier, julehygge og juleprojekter • Come What May