At komme ovenpå efter en fødsel

Nu, hvor jeg om cirka tre måneder igen står overfor en fødsel, tænker jeg meget tilbage på fødslen af M, og på hvordan det var at komme ovenpå efter en fødsel.

Tiden lige efter

Vi var indlagt på sygehuset nogle dage efter fødslen. Og det var vi glade for at vi valgte, og kunne nok også godt have brugt flere dage…

Jeg havde nemlig pådraget mig en skade under fødslen – under de sidste 3,5 timers presseveer. (hele min fødselsberetning kan læses her)

Jeg havde hørt en lyd under presseveerne, noget der lød som et knæk. Jordemoderen hørte det også, men det var ikke lige der fokus var, da vi havde nok at gøre med at få lille M ud.

Det skulle vise sig, at det var mit haleben, der havde givet lyden, og jeg kunne derfor stort set ikke bevæge mig de første par dage. Bare det at skulle op af sengen for at gå på toilettet var en kamp. Heldigvis var min mand en god støtte.

Og heldigvis kunne man lade sig “varte” en smule op, mens vi var indlagt. I hvert fald skulle vi ikke tænke på mad, som min mand “bare” hentede til os tre gange om dagen i sygehusets kantine.

Heling tog sin tid

Men desværre blev mit haleben ikke meget bedre de kommende dage. Det medførte at den første tid som mor, ikke helt blev som forventet og håbet. Jeg kunne stort set ikke andet end ligge på sofaen og så vente på, at en baby blev placeret på mig for at amme.

Det alene var lige ved at tage pippet fra mig, og jeg følte slet ikke jeg kunne være mor. Og min “skade” var nok også en stor del af forklaringen på, hvorfor jeg syntes det var svært at være mor, som jeg også skrev om her.

Faktisk gik der flere måneder, før jeg kunne sidde ned igen uden det gjorde ondt. Og selv i dag kan jeg stadig mærke det, hvis jeg har siddet for længe i den samme stilling.

Tanker om næste fødsel

Derfor gør jeg mig mange tanker om, hvordan den næste fødsel bliver. Og om jeg denne gang kan undgå at få samme skade på halebenet. For desværre kan man jo ikke selv planlægge selve fødslen. Men jeg vil prøve mentalt at forberede mig, og også visualisere for mig selv, hvordan min ønskefødsel kunne foregå. Derved tænker jeg at være kommet et godt stykke på vejen til en god drømmefødsel 🙂

Og egentlig var hele optakten ved sidste fødsel god. Jeg vil selvfølgelig gerne at kroppen selv sætter fødslen i gang, i stedet for at blive sat i gang. Men jeg synes selv, at jeg havde en god kontrol over veerne og smerterne, og ønsker derfor også ved næste fødsel at kunne klare det uden smertelinding.

Det er når jeg kommer til pressefasen, at jeg har særlige ønsker 🙂 Det skal helst gå hurtigere end 3,5 time. Og så skal det ikke foregå liggende på ryggen, da jeg er sikker på, at det var årsagen til at mit haleben blev skadet. Nej tyngdekraften skal hjælpe mig. Så stående, i hug eller på alle fire.

Og så har jeg brug for hjælpe fra universet 🙂 så fra nu vil jeg prøve kun at tænke positive tanker om fødslen og så igen og igen visualisere min drømmefødsel for mig, så den til sidst bliver til virkelighed 🙂