DIY Babynest, som giver tryg nattesøvn

affiliatelinks

Med en lille ny på vej, fik jeg lyst til at lave lidt babyprojekter. Det første projekt blev en babynest af noget stof jeg havde liggende. Jeg havde søgt inspiration på nettet og endte med at tage udgangspunkt i denne video.

Vi havde ikke en babynest til M, men tænker at det godt kunne have været en fordel, da den skulle give baby ekstra tryghed, da den er mere omsluttet i en babynest end i ex. en lift.

Materialer til DIY Babynest

  • Ca. 2 meter stof, gerne økologisk bomuld (reklamelink), enten i samme farve eller 1 meter af forskellig stof*
  • Skråbånd 18 mm (brugte knap 3 m) (reklamelink)
  • Anoraksnor 3,5 cm (brugte godt 3 m) (reklamelink)
  • Hobbyskum 80x200x3 cm  (link)
  • Fyld (brugte ca. 1,5 IKEA pude, fx denne)
  • Knapper, tryknapper eller velcro til lukning (reklamelinks)

*Jeg har (efter jeg selv syede denne) set babynests, som er lavet i jersey (man kan bl.a. købe GOTS certificeret jersey her reklamelink)

Babynest diy baby nest

Forarbejde

For at hjælpe med at forstå de næste beskrivelser af klippeprocessen har jeg lavet følgende måltegning (inkl. 1 cm sømrum). Det skraverede område er målene på madrassen (de stiplede lyserøde linier viser radius for at lave rundingerne): babynest: DIY baby nest mønster | baby nest pattern

 

For at ende med ovenstående stykker klippede stoffer, starter jeg med at klippe 2 stykker stof ud i str. 102×64 cm:Babynest

Nu skal den øverste kant afrundes. Først folder jeg stoffet på langs, så stoffet kun er “halv bredde”. Og så bruger jeg (meget avanceret 😉 ) en snor og en blyant, som passer. Dette for at få tegnet rundingen op (som det ses på måltegningen, bruger jeg her en radius på 32 cm):Babynest Babynest

Og klipper så efter min optegnede streg (klipper begge stykker stof samtidig):Babynest

Så klipper jeg indhakket i bunden, så måler 89 cm ned fra toppen (eller 13 cm fra bunden 😉 ) og mærker op:Babynest

Og fra yderkanten måler jeg 17 cm (“benet”‘s bredde):Babynest

Her ses det område der skal klippes ud, og det 3 cm lange indhak der også klippes:Babynest Babynest

Nu skal “benene” også afrundes, og jeg bruger igen min snor/blyantspasser, hvor jeg finder midten på benet 8,5 cm inde (se igen måltegningen), og bruger dette som udgangspunkt for min cirkel:Babynest

Her ses de afrundede ben:Babynest

Og det færdigklippede stof:Babynest DIY mønster

Nu ligger jeg de 2 stykker stof sammen ret mod ret (ja man kunne selvfølgelig have lagt stoffet ret mod ret før man klippede 😉 ), og sætter lidt nåle i:Babynest

Syning af Babynest

Nu kommer vi til det sjove, selve syprocessen 🙂 Først skal babynest syes sammen hele vejen rundt. Jeg starter midt-nederst på det ene ben, og slutter midt-nederst på det andet ben:sy babynest

Her ses start og slut:Babynest

 

Så vendes arbejdet til retsiden:Babynest

Nu skal skråbåndet syes fast på hele yderkanten af din babynest (midt på den første syning man har syet). Dette kan være lidt tricky og man skal passe på ikke at komme til at sy i for mange lag stof:Babynest

Og skråbåndet syes fast i begge sider. Den anden side er noget lettere at styre end den første:sy babynest - løbebånd*et tip fra en læser har været, at man indsætter sin anoraksnor, mens man syer den anden side.

Så er kantbåndet syet fast hele vejen rundt:Babynest

Så syes der rundt om det klippede lille indhak, hvor jeg starter halvvejs nede på benet (så der bliver et lille hul, hvor fyldet kan komme ind):
sy babynest

Overskydende stof klippes af, for at undgå det kommer til at klumpe, når stoffet vendes til retsiden:Babynest

Nu lægges kanten mellem de 2 ben op – dobbeltfold med ca. 1 cm fold. Dette bliver åbningen/luknigen til madrasrummet 🙂 :Babynest

Og der syes:sy babynest

Så fik jeg klippet et mønster/skabelon til madrassen, som lægges i midten af babynesten. Rundt om denne skabelon syes der en stikning, som udgør rummet til madrassen:Babynest sy babynest

Og her ses stikningen:Babynest

Herefter gik jeg direkte videre til det næste punkt i vejledningen, men nu kunne være et godt tidspunkt at trække anoraksnoren igennem den løbebane man har syet af skråbånd.

Ligeledes kan der også nu med fordel syes knapper/velcro på i lukningen, da det vil være lettere at gøre før babynest er stoppet med fyld og madras 🙂

Sidste finish på den hjemmelavede Babynest

Nu skal siderne i babynesten fyldes ud, gerne lidt fast, da det skulle være bedre i forhold til senere vask af sin babynest:Babynest Når siderne er helt fyldt foldes og sættes nåle i lukningen, der så enten kan syes i hånden eller på maskine. (I hånden giver nok et pænere finish, men jeg brugte maskinen, og synes det blev ok):
Babynest sy babynest

Og så var det nu jeg valgte at trække anoraksnoren igennem (ikke så skarpt billede 😉 ), og det tog sin tid, og derfor jeg tænker man med fordel kunne have gjort det inden siderne blev fyldt ud (eller have syet snoren ind, mens man syede kantbåndet på):Babynest

Og til sidst klippede jeg madrassen af mit hobbyskum, og skubbede den ind i babynesten. Og så manglede min babynest kun nogle tryklåse, til at lukke ved madrassen. Jeg er ikke sikker på om de i længden er stærke nok, så måske de bliver erstattet af almindelige knapper og knaphuller:Babynest

Den endelige Babynest

Nu er din babynest færdig 🙂

Jeg havde tænkt det lilla stof; som indersiden, da jeg ved dette er økologisk bomuld, hvilket jeg gerne vil have er tættest på baby:Babynest design

Men for variationens skyld kan den jo også uden problemer vendes, så det mønstrede kommer inderst 🙂 Hvilket jeg egenligt også synes ser ret sødt ud:Babynest diy

Udgifter til sy selv Babynest

Er der så noget at spare ved at lave en Babynest selv? Det kommer selvfølgelig an på om man lige falder over et godt tilbud på en babynest, og på hvor dyrt stof man vælger at bruge til sin babynest.

Men synes de fleste babynest jeg har set til salg har kostet 400 kr eller mere. Og da jeg brugte stof jeg allerede havde, og som max. har kostet mig 100 kr, kunne jeg lave min babynest til mindst det halve. Tilbehøret kostede ca. 80 kr.

Selvfølgelig kunne man også have arbejdstiden med i udregningen (med mindre man som mig også synes det er lidt hyggeligt 😉 ). Jeg brugte 3 timer fra jeg tog det første billede af alle materialerne. Og det kunne nok gøres hurtigere, hvis jeg skulle lave én mere 🙂 Så skulle jeg jo heller ikke tage billeder 🙂

Håber nogle er blevet inspireret til selv at gøre et forsøg. Og I er velkomne til at komme med spørgsmål, hvis der er noget der uforståeligt i vejledningen 🙂

 

 

Alternativ til DIY Babynest

Hvis man ikke vil i gang med at sy en babynest selv, findes de i dag mange forskellige steder.

Men blandt andet følgende steder kan man købe babynest lavet af GOTS certificeret bomuld:

Kunne du bruge min vejledning til at sy din egen Babynest? Så del meget gerne på Pinterest

Sy en babynest, som giver en mere tryg nattesøvn for baby

DIY babynest for better babysleep baby nesst #babynest #babysleep #DIY

Babynest DIY for better babysleep. Create your own baby nest #babynest #babysleep #DIY

Get better babysleep with DIY babynest baby nest #babynest #babysleep #DIY

create your own babynest with this DIY guide #babynest #babysleep #DIY

 

KLIK HER For at skrive dig op til mit nyhedsbrev

36 kommentarer til “DIY Babynest, som giver tryg nattesøvn”

  1. Hej Rikke.
    Først og fremmest tusind tak for en god og udførlig DIY 😊
    Jeg kom til at tænke på om dine trykknapper endte med at holde fint eller om du har fortrudt at du ikke satte almindeligt knapper i eller lynlås i ?
    Mvh Channie

    1. Hej Channie,

      Tak for din kommentar.
      Ja, jeg var lidt spændt på trykknapperne, men de sprang heldigvis ikke op, som jeg havde frygtet. For mig var det en simpel løsning, da de kunne syes på i hånden, uden der først skulle laves knaphuller, eller i syes lynlås.
      Men det er nok også lidt en smagssag, hvordan man gerne vil have sin nest til at se ud 🙂
      Håber du kan bruge svaret.
      Er du selv i gang med en babynest? Du må endelig dele et billede, når du har den færdig 🙂

      Mvh Rikke

      1. Tusind tak for hurtigt svar.
        Jeg er helt ny på symaskine så det er lidt et sats at give sig ud i projekter til baby. Men synes alligevel det var spændende.
        Har arvet min bedstemors symaskine med alt tilbehør og der var nemlig en del forskellige trykknapper i som jeg tænker bare at benytte mig af. Hvis jeg kan finde ud af det 😊 så ville bare lige høre om dine havde kunne holde

        1. Hej Channie.

          Det bliver da spændende. Tænker nok det kommer til at gå godt:) Du må endelig sige til, hvis der dukker spørgsmål op undervejs.

          Mvh Rikke

  2. Pingback: Vis mig dine bedste DIY's: Come What May - FruFrilda

  3. Hej Rikke.

    På dine to billeder hvor babynesten er færdig kan jeg ikke se de hvid og grå-stribede stof som du klipper ud til madrassen, så jeg forstår ikke helt hvor det er du bruger dette stof? Er det et forslag til hvis man bare gerne vil have noget andet stof inde i midten?

    Mvh. Camilla

    1. Hej Camilla,

      Tak for din kommentar. Det stribede stykke stof, bruger jeg som skabelon, til at sy efter 🙂 Derfor er den ikke synlig på den endelige babynest.

      Mvh. Rikke

    1. Hej Gitte.

      Jeg brugte den halv bredde, af det klippede stykke stof. Dvs. da bredden på min var 64 cm, tegnede jeg rundingen med en radius på 32 cm.

      Håber det giver mening?

      /Rikke

        1. Hej Jeanette.

          Tak for din interessen. Jeg har endnu ikke syet for at sælge, da min salgspris inkl. materiale- og tidsforbrug (på 500) nok vil blive for høj.

          Rikke

  4. Hej Rikke

    Hvilke mål bruger du til din “passer” når du skal lave tindingen på hjørnerne ? Jeg kan simpelthen ikke få det til at blive en ordentlig pæn runding 😬

    Hilsen Natacha

    1. Hej Natacha,

      Jeg brugte det halve af benets bredden, til målet. Dvs. da min babynest’s ben var 17 cm bredt, lavede jeg cirklen med 8,5 cm’s radius.

      Hvilke mål har du brugt?

      /Rikke

          1. Jeg vil så gerne vilde hvilket jeg også tror er det der menes her hvor du måler centrum til toppen når du klipper den øverste runding (over madrassen)?

          2. Hej Sophie.

            Hvis du mener rundingen på selve babynesten, finder jeg centrum 32 cm fra toppen.
            Hvis du mener rundingen på “madras-skabelonen” lavede jeg rundingen med en radius på 15 cm. (så der er 17 cm ud til både top/kant på selve babynesten)

            /Rikke

  5. Pingback: 2 år med bloggen

  6. Hej 🙂

    Kunne man eventuelt erstatte Anoraksnor med noget sløjfebånd, har set andre bruge det, men jeg ved ikke lige helt hvordan man skal gøre det 🙂

    1. Hej Monica

      Det tror jeg helt sikkert godt man kunne.
      Man kunne nok enten erstatte hele anoraksnoren med et satinbånd, eller klippe anoraksnor i en korte længde og så sy satinbånd på hver ende af anoraksnoren, så det kun er satinbånd der bliver synligt, når den trækkes igennem løbegangen.

      /Rikke

  7. Hejsa
    Rigtig fin babynest og god vejledning! Jeg tror jeg skal give mig i kast med at sy en! Kan den godt vaskes i maskine uden fyldet klumper sammen?
    Kh Mette

    1. Hej Mette,

      Jeg har endnu ikke har behov for at vaske min babynest. Så der må jeg desværre være dig svar skyldig. Men som jeg læste mig frem til hos andre, før jeg selv syede min nest, burde det være muligt.

      /Rikke

  8. Hej 🙂

    Jeg har lige læst din fine guide igennem, og er blevet inspireret til at kaste mig ud i at sy min egen meget snart. Så tak for det 🙂 Jeg syntes ikke helt det fremgår hvor tyk dit skumstykke til madrassen er? Kan du hjælpe mig med det? Og efter du har taget din babynest i brug, for du så stadig være tilfreds med din valgte tykkelse?

    Mange tak for hjælpen, og god aften 🙂

    1. Hej Jane,

      Dejlig du er blevet inspireret 🙂 Nej, jeg kan godt se, at jeg ikke har fået noteret, hvad madrassens tykkelse er. Jeg har bare linket til Stof&Stil, hvor madrassen er købt. Det opdaterer jeg lige 🙂 Men madrassen jeg har brugt er 3 cm tyk.
      Min babynest er endnu ikke taget i brug, da jeg stadig venter på at min “test-baby” kommer ud til os 😉

      Håber du kunne bruge mine svar. Hvis der opstår andre spørgsmpl, når du går i gang må du sige til. Og jeg vil da også gerne se din nest, når den er færdig 🙂

      /Rikke

      1. Tak for svaret 🙂 Det kunne bestemt bruges.
        Jeg købte mit skum i stof2000 hvor man kan købe det på mål. Et stykke skum på 30x70x3cm koster ca. 55kr. Bare lige til information hvis andre heller vil købe det præcise stykke og derved sparer lidt penge. Dog er det på bestiling og tager 1-2 uger om at komme hjem til butikken.

        Du må meget gerne se min babynest, når jeg engang når så langt 🙂 Hvordan viser jeg den? På mail?

        1. Hej Jane,

          Fint med input vedr. skum. Det vil helt sikkert give mening, hvis man kun laver en enkelt.

          Og ja du må gerne sende på mail (rikke@comewhatmay.dk), eller hvis du lægger billede op på sociale medier kan jeg se den der.

          /Rikke

  9. Pingback: Babynest med Mumi og lidt fif til syningen – LittleHugeLove

  10. Næste gang tror jeg at jeg vil vente med lukke hullerne til madrassen mellem benene. Og så sy det kantbånd på mens den er helt åben, for det var da bare for irriterende 🙂 mega god guide.

    1. Jeg har desuden syet min af gammelt dynebetræk, nyt stof på forsiden, kantbånd jeg havde liggende, og gamle puder. Og med dit gratis mønster, ja så har den stået i en 50’er, og tog 3 timer.

      1. God ide at vente med at lukke hullet. Og perfekt at kunne genbruge dynebetræk 😉 kunne være sjovt at se dit resultat ☺
        Og så er jeg glad for, at vejledningen kunne bruges.

  11. Super fin nest. Jeg ville nok sy kantbånd på umiddelbart efter jeg havde syet de to retsider sammen og så vendt den om. Det trak tænder ud og krævede al min tålmodighed at sy kantbånd på efter at der var syet åbning til madrassen!! Tilgengæld havde vi held med at sy anoraksnoren direkte ind samtidig med at vi syede side to af kantbåndet. For den uerfarne syerske som køber alt man skal bruge i Stof2000 var de nødvendige ressourcer 6 timers arbejde (med hjælp fra min mor) og 500 kr.

    1. Hej Dea, og tak for din kommentar​.
      Og det lyder som en god ide, at sy kantbåndet på før åbningen og jeg havde slet ikke tænkt at snoren kunne syes inde samtidig med kantbåndet, hvilket dog også lyder smart.
      Og ja det vil også være forskel på udgifter og tidsforbrug. Det hjalp på mine udgifter at jeg havde stoffet liggende, og at det var noget jeg havde fundet til nedsat pris.
      Men håber du bliver glad for din babynest 🙂

  12. Pingback: Måneden der gik - Januar 2017 - halvvejs, den første sne, sund januar og en babynest

  13. Pingback: DIY - sød genanvendelig stof thepose

  14. Pingback: Babynest med Mumi og lidt fif til syningen

Skriv en kommentar