DIY – Bordregler til bryllupsbordet

Hvis du nu har fået lavet dine bryllupsinvitationer, vil du måske også gerne lave lidt bordpynt til bryllupsbordet. Så i dag kan du se én af de ting vi havde på bordene ved vores bryllup. Nemlig en terning med “bordregler”.

Du kan selvfølgelig også hoppe hertil, hvis du endnu ikke har fået lavet bordkort/bryllupsmenu

I alle mine bryllupsforberedelser søgte jeg meget inspiration, og fandt blandt andet, at flere brugte bordregler. Som et sjovt indslag og til at løse stemning ved bordene lidt op.

Jeg endte derfor med at lave en terning, som kunne lægges på alle bordene ved bryllupsfesten. På terningen havde jeg så skrevet 16 forskellige bordregler.

Bordregler

Her kan du se lidt eksempler på, hvilke bordregler jeg havde på mine terninger:

  1. Man spiser kun af sin egen tallerken.
  2. Af hensyn til omkringsiddende bør man ikke kilde sin borddame mens hun drikker.
  3. Det anses for upassende at anvende gaflen under bæltestedet, ligegyldigt til hvilket formål
  4. Hvis du gaber under talerne – så vær dannet og lad som om du stanger tænder.
  5. For glemte eller tabte personer garanteres ikke.
  6. Undgå trængsel under bordet – Kravl til højre!
  7. Skulle din borddame være uheldig at spilde ned af sig, så brist ikke i skoggerlatter – en gentleman vil kun fnise.

Hvis du har brug for inspiration til, hvad der skal stå i bordreglerne, kan du kigge her.

For at gøre det lettere for dig, har jeg lavet en skabelon i online-programmet Canva. Så hvis du har lyst til at lave dine egne, kan du klikke her.

Skabelonen er lavet med vores bordregler, men de kan skiftes ud og tilrettes. Når du har lavet de ændringer du vil i skabelonen, kan du gemme filen som en PDF-fil, hvorefter den kan printes.DIY bordregler til bryllupsbordet | bryllup | bordpynt

Når skabelonen er printet, skal du klippe langs kanterne, og så skal terningen foldes ved de stiplede linier. Terningen samles på med de “flapper” der er på skabelonen. Enten med lim eller dobbeltklæbende tape.

Og sådan kom, vores færdige terninger med bordregler, til at se ud:

Så hvis du også har lyst til give dig i kast med sådanne bordregler, kan du få min skabelon, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev herunder:

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og få adgang til min skabelon til terning med bordregler til bryllupsbordet | bryllup | bryllupsfest

 

 

1 kommentar til “DIY – Bordregler til bryllupsbordet”

  1. Pingback: DIY - Bryllupsmenu - bordkort til bryllup • Come What May

Skriv en kommentar

Hjemmesiden bruger cookies - Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjeparts tjenester. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.