...

DIY – Cover af t-shirt garn

Så er jeg blevet færdig med mit første projekt med t-shirt garn: Et hæklet cover.

Det er et cover, som skal bruges til mine A5 notes hæfter, hvor i jeg fører min Bullet Journal. Coveret er hæklet med udgangspunkt i en opskrift på en iPad Sleeve. Det er en ret udførlig opskrift, og det er muligt at tilpasse til den størrelse, som man har brug for.

Som jeg skrev i dette indlæg (om at lave sit eget t-shirt garn), startede jeg med at lave t-shirt garn af en rib top. Og det endte faktisk med at jeg også brugte det garn. Det lysegrønne garn (som ses på billederne) er lavet af en t-shirt i glat stof, og det mørkegrønne er fra rib-toppen.

Det lysegrønne garn var lettere at arbejde med, og giver et lidt pænere finish. Men jeg er blevet godt tilfreds med udseendet, med de to matchende farver.cover

cover cover

Endnu et cover

Og så lige et lille “ekstra” projekt, hvor jeg har brugt den samme opskrift, til at lave et etui til min telefon. Dette etui er hæklet med almindelig bomuldsgarn (dette genbrugsbomuld DROPS♥You #6 (reklamelink), som jeg også brugte til de strikkede Pixie huer). Egentlig har jeg længe haft en plan om at sy et nyt etui til min telefon. Og det kan også være at det kommer, men indtil videre er jeg faktisk blevet glad for dette nye etui 🙂cover

Ofte, når jeg selv skal i gang med et hækleprojekt, er jeg nødt til først at repetere de hæklemasker, der skal bruges i opskriften. Måske du har det på samme måde? Så kan du herunder nu få en hæklemaske-oversigt, med de 6 oftest anvendte hæklemasker, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag en oversigt over 6 ofte anvendte hæklemasker

1Pingbacks & Trackbacks on DIY – Cover af t-shirt garn

  1. […] macaroni garnet er et noget kraftigere garn, end det t-shirt garn jeg hæklede mit cover i, da der yderst er et lag tubegarn. Det er derfor også lidt tungere at arbejde med. Til gengæld […]

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Nødvendige felter er markeret med *

Skriv din kommentar her *