Er det nu du skal i gang med at strikke en pixie hue?
Det er i hvert fald et godt valg, hvis du vil lave en fin og ikke alt for kompliceret hue til dine børn eller børnebørn 🙂 En pixie hue er en elefanthue, som ender i en “spids”. (Dette indlæg er oprindeligt fra november 2017, så pigerne er vokset lidt siden 🙂 )
Jeg strikkede selv disse pixie huer til mine to piger, da de var henholdsvis ½ år og 3½ år. Den store kunne passe sin i to sæsoner.
Egentlig er jeg, ikke selv så god til at følge opskrifter. Og især ikke strikke-opskrifter. Men denne opskrift, er faktisk én, som jeg kan være med på.
Normalt går jeg efter økologisk / GOTS bomuld (reklamelink), men jeg var faldet over genbrugs-bomuld fra Drops Design. Og da jeg godt kan lide tanken, om genanvendt bomuld, valgte jeg DROPS♥You #6. Derudover er min plan dog også at strikke en hue til hver i DROPS Baby Merino (reklamelink).
Materialer til Pixie hue
- Strømpepinde str. 3,5.
- Garn (jeg brugte bomuldsgarn (50 g = ca. 120 m), farve 108).
Jeg brugte lidt over en nøgle til den store på 3½ års pixi hue og lidt mindre end en nøgle til huen til hende på ½ år.
Opskrift
Jeg strikkede, som skrevet, huerne i 2 størrelser:
(3-6 mdr) og 3 år (en lille 3 årig):
Slå (88) 112 masker op og fordel maskerne på fire strømpepinde.
Vil du modtage Pixie hue opskriften på mail?
Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev herunder, modtager du opskriften på Pixie-hue på mail – lige til at printe ud. Og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Halsen
- Strik rib 2 ret, 2 vrang til arbejdet måler cirka 5 cm. (Dette er huens kant/hals og til den store hue endte jeg med at strikke en ekstra kant, som du kan se længere nede).
- Strik herefter endnu 1 omgang rib, men hvor alle de dobbelte vrang masker strikkes sammen til 1 (så ribben kommer til at hedde 2 ret, 1 vrang osv.) Med dette får man en indsnævring til “under hagen”.
- Fortsæt nogle omgange med rib: 2 ret, 1 vr til halsen har den ønskede længde. .
- Tag nu ud, så du ender med 1 omgang almindelig rib 2 ret, 2 vrang: Start med 2 ret, tag derefter 1 ud i drejet vrang og så 1 vrang (Dette gøres hele omgangen). (Jeg søgte på youtube for at være sikker på, hvordan drejet vrang strikkes).
- Strik en omgang 2 ret, 2 vrang (herefter strikkes der frem og tilbage på pindene i stedet for at strikke rundt)
- Næste omgang startes med at lukke 6 masker af: 2 ret, 2 vrang, 2 ret. Dette bliver starten på hullet, til ansigtet.
Hovedet
- pind: strik 4 ret, herefter 2 vrang, 2 ret – indtil du har 4 masker tilbage. Disse 4 masker strikkes også ret og arbejdes vendes.
- pind: strik 4 vrang, herefter 2 ret, 2 vrang – indtil du igen har 4 masker tilbage. Disse 4 masker strikkes vrang og arbejdet vendes.
- pind: strik 6 vrang, herefter 2 ret, 2 vrang – indtil du har 6 masker tilbage. Disse 6 masker strikkes vrang og arbejdet vendes.
- pind: strik 6 ret, herefter 2 vrang, 2 ret – indtil du igen har 6 masker tilbage. Disse 6 masker strikkes ret og arbejdet vendes
- pind: strik 8 ret, herefter 2 vrang, 2 ret – indtil du har 8 masker tilbage. Disse 8 masker strikkes også ret og arbejdes vendes.
- pind: strik 8 vrang, herefter 2 ret, 2 vrang – indtil du igen har 8 masker tilbage. Disse 8 masker strikkes vrang og arbejdet vendes.
Kan du se idéen?
Ved hver 3. pind:
- starter jeg med at strikke samme maske-type, som den foregående pind (altså ret, hvis jeg lige har sluttet en pind med ret, eller vrang, hvis sidste pind blev sluttet med vrang).
- og så strikker jeg 2 masker mere i henholdsvis ret eller vrang i starten og slutning af hver pind.
Og sådan fortsætter jeg arbejdet indtil jeg kan strikke 1 hel pind i ret (fra huens “ret”-side).
Herefter lukker jeg huen af, med en 3-pinds-lukning fra vrang-siden.
Den færdige pixie hue
Se lige de 2 søde piger 🙂 Den lilles hue fik helt klart den bedste pasform. Som det måske kan fornemmes på billedet, skulle jeg nemlig have startet med at strikke kanten på den stores hue lidt længere. Men du kan længere nede se, hvordan jeg efterfølgende fandt en løsning.
For at give den store hue en lidt bedre pasform (og for at give lidt ekstra varme om halsen) strikkede jeg efterfølgende kanten længere. Jeg samlede først masker op ved den forreste nederste kant. Jeg strikkede så et par pinde i rib, hvorefter jeg begyndte at samle maskerne i hver side, så kanten til sidste endte i en “spids”.
På samme måde strikkede jeg også kanten i nakken:
Til den stores hue hæklede jeg også en blomst i en anden (men matchende) farve – også i genanvendt garn, dog en kraftigere kvalitet DROP♥You #5 (50 g = ca. 70 m, farve 117).
Du kan finde mange forskellige mønstre på blomster på youtube. F.eks. denne:
Hvis du kan li’ opskriften er du meget velkommen til at dele den på Pinterest.
Og også hvis du selv får strikket en pixie hue, så tag mig gerne på instagram, så jeg kan se dit resultat 🙂
Andre garn-projekter til vinteren
Hvis du har større børn, som måske ikke længere vil bruge elefanthue, kan du overveje om de i stedet for vil have en ørevarmer eller denne.
Og så kunne en ørevarmer jo kombineres med en halsedisse.
10 kommentarer til “DIY – Strikket Pixie hue / elefanthue til børn”
Hejsa, jeg er næsten færdig med den første pixiehue, lukker du af på hver anden pind.
V. Anni
Hej Anne,
Jeg lukker først af helt til sidst, som beskrevet i vejledningen med en 3 pindslukning.
Mvh Rikke
Hej forslag til at lave halsen længere start med 168m , 2r og 4vr, strik 6 cm tá ind i vrang masker til 2 r 3 vr , til 140m , strik 2,5cm tá ind til 112m (2r 2vr) . Strik til arbejdet måler 11 cm, det er halsen, derefter efter dit mønster. Til den store hue.
Mvh
Lisbeth Helbl
Hej Lisbeth, Tak for dit input.
Mvh Rikke
ja tak Pixi hue
Pingback: ֍ Halsedisse • Tørklæde alternativ • Strikket til børn ❄
Pingback: DIY - hæklede ørevarmere #2 • Come What May
Pingback: DIY - Cover af t-shirt garn
Hvor er de fine 👌 både huerne og pigerne 😉
Tak for det 🙂 Jeg er også selv godt tilfreds med både pigerne og huerne 😉