Jeg lavede min første hæklet karklud for 2 år siden, så synes nu det var på tide at lave nogle nye. Denne gang har jeg forsøgt med 2 andre hækle-mønstre. Begge mønstre har jeg fundet på hobbii.dk. (For kan man få for mange hæklede karklude? 😉 )
Jeg havde nogen tid tidligere købt noget genbrugs-bomuldsgarn i Kvickly. Dette besluttede jeg mig for at bruge, til at hækle disse karklude i. Jeg går efter at mine klude (som jeg bruger for at undgå plast), er hæklet i enten økologisk (kan købes her reklamelink) eller genbrugs-bomuld (f.eks. denne reklamelink).
Basketweave karklud
Til den første karklud jeg hæklede, efter dette mønster: Basketweave-karklud, brugte jeg noget mørkegråt garn.
Og så hæklede jeg en kant hele vejen rundt i en kontrastfarve, hvilket jeg synes giver en fin afslutning på kluden.
Det var et simpelt møster at hækle efter. Og jeg kan godt li’, at der kom lidt mere struktur på karkluden, end på den første type karklude jeg havde hæklet.
Så dette kunne helt sikkert godt være et mønster jeg kommer til at bruge igen til fremtidige hæklede karklude.
Organic karklud
Det andet mønster jeg hæklede en karklud i, var dette mønster på en Organic-karklud.
Igen hæklede jeg en kant hele vejen rundt med en kontrast farve.
Denne karklud får et helt andet og mere romantisk udtryk end basketweave karkluden. Jeg var dog lidt spændt på, hvordan den ville være i brug. Dette fordi jeg synes mønstret gjorde kluden lidt “hullet”, men det er heldigvis slet ikke noget, som gør den dårlig i brug 🙂
Så som det andet mønster er det ikke sidste gang jeg hækler en “organic-karklud” 🙂
Men, hvis man er mere til et simpelt udseende på sin karklud, kan jeg stadig anbefale det mønster (youtube video) jeg fulgte for 2 år siden. Se her.
Har I lavet jeres egne hæklede karklude?
Hvad med jer? Hækler I jeres egne karklude, og hvad er jeres favorit mønster? Hvor mange hæklede karklude har I?
Savner du nogle gange en beskrivelse af de forskellige hæklemasker, når du følger hækleopskrifter? Jeg har beskrevet de 6 oftest anvendte hæklemasker, og samlet dem i en oversigt, som du kan få fingrene i:
2 kommentarer til “DIY – Hæklede karklude #2”
Pingback: ֍ Halsedisse • alternativ til tørklæde • strikket til børn ❄ Come What May
Pingback: 5 grønne tiltag i køkkenet • Come What May