DIY – Hørfrø gele (alternativ hårgele)

Efter jeg stoppede med at bruge hårshampoo har mit hår haft det bedre end mange år. I mange år brugte jeg meget mousse efter hver hårvask, men endte med at reagere på det, med kløe i hårbunden. Men længe har jeg ikke haft samme behov for at bruge stylingprodukter, for at få håret og krøllerne til at sidde.

Men efter den sidste fødsel har jeg igen oplevet en del hårtab, og da jeg så søgte på naturlige hårkure til at øge hårvækst, kom jeg forbi flere der skrev om hørfrø gele. Så jeg tænkte “hvorfor ikke prøve det”.

Det er virkelig et nemt produkt at lave selv, og jeg synes det giver et godt hold. Så er det spændende om jeg kommer til at kunne mærke forbedring i hårvæksten 🙂

Hørfrø gele – hvordan?

Kom 1/4 dl hørfrø (reklamelink) i en gryde med 2 dl vand:hørfrø gele | hårgele

Bring hørfrø og vand i kog, og lad det simre, mens du holder øje med det. Det skal simre i omkring 10 minutter. Det er ved at være færdig, når der dannes lidt skum på overfladen (hvilket betyder at dine hørfrø er begyndt at afgive sit gele 🙂 ). Men kan også tjekke konsistensen ved at tage lidt op på skeen.hørfrø gele

Når det er begyndt at have en gele-agtig konsistens, tages gryden af varmen, og gelen sies fra hørfrøene. Jeg siede min blanding i en nylonstrømpe. Når blandingen er kølet tilpas ned, til at man kan røre ved det, kan man med hænderne presse det sidste gele ud af sine hørfrø. (Jeg har læst mig til, at frøene kan genbruges, så dem har jeg gemt i et lufttæt glas).hørfrø gele | hårgele

Her er den færdige gele, hvortil jeg har tilføjet lidt E-vitamin (for at det kan holde lidt længere) og æteriske olier, for at give en dejlig duft. Derudover er de æteriske olier også valgt ud fra deres gode egenskaber i forhold til hår:

  • Lavendel (reklamelink)
    • skulle være god til at skyrke håret og minimere hårtab
  • Stjerneanis og Ylang ylang (reklamelinks)
    • skulle være gode olier til bl.a. at forebygge luseangreb – og så dufter de dejligt

hørfrø gele | hårgele

 

Hørfrø gele

Hvis du gerne vil have naturlig hold i håret. Så prøv denne simple men effektive opskrift på hørfrø gele
Tag Hår, Plejeprodukt
Tid 20 minutter
Forfatter Rikke Møller Merrild

Det skal du bruge

  • 1/4 dl hørfrø
  • 2 dl vand

Sådan gør du

  • Kom 1/4 dl hørfrø i en gryde med 2 dl vand.
  • Bring hørfrø og vand i kog, og lad det simre, mens du holder øje med det. Det skal simre i omkring 10 minutter. 
  • Det er ved at være færdig, når der dannes lidt skum på overfladen (hvilket betyder at dine hørfrø er begyndt at afgive deres gele).
  • Men kan også tjekke konsistensen ved at tage lidt op på skeen.
  • Når det er begyndt at have en gele-agtig konsistens, tages gryden af varmen, og gelen sies fra hørfrøene. 
  • Jeg siede min blanding i en nylonstrømpe. 
  • Når blandingen er kølet tilpas ned, til at man kan røre ved det, kan man med hænderne presse det sidste gele ud af sine hørfrø. 
  • Til den færdige gele, kan du tilføje lidt E-vitamin (for at det kan holde lidt længere) og æteriske olier, for at give en dejlig duft. 
  • Derudover er de æteriske olier også valgt ud fra deres gode egenskaber i forhold til hår.

Note

Som æteriske olier, kan du for eksempel vælge:
  • Lavendel (god til at skyrke håret og minimere hårtab)
  • Stjerneanis og Ylang ylang (gode olier til bl.a. at forebygge luseangreb – og så dufter de dejligt)
.
Jeg har læst mig til, at frøene kan genbruges, så gem dem evt. i et lufttæt glas).

Er der andre der har erfaringer med hørfrø gele, eller andre naturlige hårgele?

Hvis du kunne bruge opskriften på hjemmelavet hørfrø gelé, så del den gerne på Pinterest:

Boost dit hår med hjemmelavet hørfrø gele | hørfrø gel | DIY | naturligt hår | natural hair | naturlig hårgele

 

4 kommentarer til “DIY – Hørfrø gele (alternativ hårgele)”

    1. Hej Julie,

      De sidste gange jeg selv har lavet hørfrø gel, har jeg kun kogt den mængde jeg skulle bruge ad gangen.
      Men i køleskab har jeg tidligere haft den til at stå 1-2 uger.
      Men præcist hvor lang tid E vitamin kan forlænge holdbarheden ved jeg desværre ikke.

      Held og lykke med dit hørfrø gel. Jeg vil altid gerne høre, hvad du synes når du har prøvet det.

      Mvh. Rikke

  1. Pingback: DIY - Naturlig shampoo: 3 forskellige (no-poo) • Come What May

  2. Pingback: 5 plejeprodukter jeg bruger dagligt • Come What May

Skriv en kommentar