Min graviditet med lille M

Som nævnt i indlægget i onsdags, vil der komme mor-relaterede indlæg om fredagen. Og i dag kommer det til at handle om min graviditet:

Som skrevet i et tidligere indlæg (se her) skulle min graviditet vise sig at blive starten på et helt nyt kapitel i vores liv. Et kapitel, der skulle vare 9 måneder. (Hvad der kom efter de 9 måneder er vist en hel bog i sig selv :))

Det var første gang i mit liv, hvor det føltes som om jeg var helt på bar bund… Hvordan kunne jeg undgå at “vælte”, når jeg ikke i forvejen kunne øve mig i at “cykle”? Burde man egentlig ikke kunne tage en uddannelse i at blive forældre?

Ville jeg blive en god mor?

Alle disse tanker overskyggede i store dele af graviditeten, glæden ved at være gravid, og glæden ved at jeg snart skulle sætte et lille barn i verden. For hvordan skulle det gå – jeg kunne jo ikke forudse fremtiden. Kunne jeg overhovedet være en god mor? Og kunne jeg overhovedet tage mig af et lille barn…?
Heldigvis gik selve graviditeten planmæssigt og uden komplikationer – Jeg var faktisk ret god til at være gravid 🙂 Men ud over at prøve at få styr på alle tankerne vedrørende tiden efter fødslen, havde jeg også mange tanker og bekymringer om selve fødslen.

Jeg begyndte derfor at læse meget om “Smertefri fødsel”(I kan læse mere om “Smertefri fødsel” her). Egentlig overvejede jeg også flere gange, om jeg skulle finde et kursus i “Smertefri fødsel”, som jeg kunne deltage i. Men det blev aldrig til noget. Men bare det at læse bogen (reklamelink) hjalp mig rigtig meget – nok fordi jeg endelig følte, at jeg nu trods alt kunne forberede mig på fødslen, selvom det selvfølgelig ikke var muligt at forberede sig på, hvordan smerterne ville være, når jeg først stod i fødslen. Men det at tillære sig teknikker var dejligt. Og det gav mig en følelse af, at jeg måske kunne have lidt kontrol over en ellers “kontrolløs situation”.

M ville allerede selv bestemme, allerede inde i maven…

Så, som vi nærmede os terminsdatoen frygtede jeg derfor ikke fødslen så meget, som jeg tidligere havde gjort. Det vidste sig dog, at fødslen skulle blive udskudt 2 uger. Lille M mente vist hun skulle bruge lidt mere tid på at gøre sig klar til verdenen.

Det betød dog, at det endte med at jeg skulle sættes i gang. Og det gik egentlig ret planmæssigt fra vandet var taget og indtil presseveerne kom. De var dog ikke kraftige nok. Så der skulle 3 timers presseveer til, før jeg kunne få min lille datter i armene. Det er 3 timer, der stadig fylder meget i min hukommelse og som nok altid vil fylde en del. Og det kan I læse mere om her.