5 lette måder at få brugt sine blommer

I år har været et rigtig godt blomme-år. Vi har derfor virkelig mange blommer, og kan næsten ikke følge med. Der samles blommer op hver eftermiddag/aften. Men alligevel er der ligeså mange dagen efter. Det er et dejligt problem. Men hvordan bruger vi så alle blommerne?

1) Spis dine blommer

Ja den mest oplagte måde er at spise blommerne direkte fra træet og så også dele ud til nabobørnene 🙂 Vi oplever der er orm i nogle af vores blommer, så det er smart lige at halvere blommen inden den bare puttes i munden 🙂

blommer

2) Frys dine blommer

Da det ikke er muligt at spise lige så mange blommer, som der kommer af træet dagligt, er det også en mulighed at fryse blommerne. Vi rengør dem og udstener dem. På den måde er det let at tage dem op på et senere tidspunkt og bruge dem til desserter (blommetrifli er f.eks. virkelig lækkert) eller til smoothies.

blommer | fryse blommer | klar til smoothie | egen avl | brug dine blommer

3) Blommemarmelade

Hjemmelavet blommemarmelade er også et hit herhjemme. Til vores blommemarmelade bruger vi:

  • 1 kg udstenede blommer
  • 250 g økologisk rørsukker (reklamelink)
  • 3 tsk melatin / geleringspulver / agar agar (reklamelink)

Når blommerne er skyllet og udstenet, koges de med sukkeret (evt. lidt vand) i ca 5-10 minutter. Herefter tilsættes melatin/geleringspulver og blandingen koges i yderligere et par minutter under omrøring. Hvis vi vil have en glat marmelade blendes blommeblandingen før melatin/geleringspulver tilsættes.

Så er der bare tilbage at hælde marmeladen på skoldede glas (man kan evt. også skylle glassene i atamon).

blommer

4) Blommechutney

I år har vi eksperimenteret lidt. Og vi prøvede derfor også at lave en blommechutney. Den tager udgangspunkt i en opskrift set på Hjerteforeningens hjemmeside.

  • 1 kg udstenede blommer
  • 150 g løg
  • 20 g frisk ingefær
  • 250 g rosiner
  • 1 spsk himalaya salt
  • 1 tsk knust, sort peber
  • 400 g økologisk rørsukker (reklamelink)
  • 14 l hvidvinseddike (reklamelink)
  • 2 tsk melatin / geleringspulver / agar agar (reklamelink)

Blommerne skylles og udstenes. Løg pilles og hakkes. Ingefær skæres i små tern. Så skal blommer, løg, ingefær, rosiner, salt, peber og rørsukker i gryden. Det bringes i kog, og skal herefter småsimre i en times tid til chutney’en er ensartet og blank. Herefter tilsættes melatin/geleringspuveret og det hele koges i yderligere 2 minutter.

Blommechutney’en hældes på skoldede glas (evt. skyl glassene i atamon).

blommer

5) Blommer i rom

Vores indtil videre sidste forsøg med blommer har været “syltede blommer i rom”. Til dette fandt vi en opskrift på foodfanatic.dk

  • 1/2 kg udstenede blommer
  • 250 g økologisk rørsukker (reklamelink)
  • 1 vaniljestang (reklamelink)
  • 1 dl vand
  • 1 dl rom (reklamelink)

Blommerne skylles og udstenes. Vaniljestangen flækkes på langs, kornene skrabes ud og kommes i en gryde sammen med de tomme vaniljestænger. Rørsukker og vand tilsættes og det bringes i kog. Syltelagen skal så stå og simre kort. Blommer tilsættes og de koges med et par minutter. Til sidst tilsættes rommen.

Så hældes blommerne og lage på skoldede glas (igen evt. skyllet med atamon).

Efter blommer og lage var hældt på glas, havde vi en del rom-lage tilbage. Og da vi synes det var synd at smide det ud, hældte vi det på en gammel portvinsflaske. Det smagte dejlig sødt af blomme og rom 🙂

blommerblommer

 

God arbejds- og spiselyst 🙂

Kunne du bruge de 5 tips? Del gerne på Pinterest:

blommer | brug dine blommer | spis blommer | fryse blommer | blommemarmelade | blommechutney | blommer i rom

Se andre opskrifter her:

1 kommentar til “5 lette måder at få brugt sine blommer”

Skriv en kommentar