Har du fået læst mit sidste indlæg Sund start på 2019? Og overvejer du at lave en livsstilsændring? Så vil jeg herunder komme ind på forslag til, hvordan du kan holde motivationen til at lave ændringerne. Ofte er det største problem ikke ønsket om at lave en ændring. Og vi har måske også let med at tage det første skridt…
Men der, hvor vi begynder at få det svært er at finde en måde, så vi kan fastholde motivationen, når vi først er kommet i gang med en livsstilsændring. For der vil komme dage, hvor vi ikke ser fremskridt. Hvor vi kommer væk fra vores mål. Eller hvor vi bare føler at vi er gået i stå… Måske det også er derfor at mange nytårsfortsæt aldrig rigtig bliver til noget?
Jeg har selv til tider haft lyst til at droppe den sunde livsstil og jeg er også tit startet op på et nyt projekt/ændring, som jeg ikke har fuldendt.
Men noget af det, som motiverer mig er, at se de ændringer jeg gør har en effekt.
Mon du nogensinde har overvejet at lave en ændring, og tænkt: “Det er nok bedre i morgen for så…” eller “det passer bedre ind om 2 uger”?
Måske vi bare skal beslutte os for at starte 🙂
Hvordan du bliver og forbliver motiveret
Når vi har besluttet os for, at vi vil lave en ændring (det kan være at ændre hvilken som helst vane vi har), tror jeg det vigtigste er: Gør noget. Også selvom det kun er lidt. Det vil nemlig være med til at give dig blod på tanden, og ønske lidt mere. Dermed opbygger du motivationen til at blive ved. Så snart du begynder at se, at dine anstrengelser bærer frugt, får du lyst til at så flere frø.
En ændring, som jeg har haft succes med indtil videre, er at undgå “færdige” plejeprodukter. Siden jeg for 3 år siden ryddede op i og smed ud af mine plejeprodukter, har jeg ikke købt nyt – andet end “rene råvarer”, som olier, rasuller, natron o.lign. Og ved du hvad? Det føles vildt godt 🙂
Og hvad kan være mere motiverende end at gå i gang med en sund livsstilsændring og begynde at mærke effekten af det?
Skal du gøre det alene?
Har du nogensinde mærket forskellen imellem, at skulle træne alene eller sammen med eksempelvis en veninde? For mig gør det en stor forskel. Hvis jeg skal træne med en veninde, har jeg lettere ved at holde motivationen, da jeg føler en vis forpligtigelse overfor den anden.
Derfor, hvis det er muligt at få andre med på din rejse, vil det ofte være en fordel. Det kan som nævnt være en veninde. Eller måske du kan få manden, eller hele familien med på vognen?
Hvis du kan få familien/manden med, kan det måske også give en dejlig følelse af sammenhold – og forhåbentlig får I alle noget ud af det.
Jeg vil nu gennemgå 4 steps, som gerne skulle hjælpe dig med at fastholde motivation. Hvis du har fået andre med, er det en god idé at gennemgå de 4 steps sammen, så I er enige om, hvad I gerne vil opnå 🙂
Du kan her tilmelde dig mit nyhedsbrev, og modtage de 4 steps som et arbejdsark, med plads til selv at udfylde og hænge op til påmindelse
Step 1 – Hvad er dit mål, og hvorfor vil du lave en livsstilsændring?
Du skal først og fremmest definere overfor dig selv, hvorfor du gerne vil lave en ændring. Og hvad du gerne vil opnå med ændringen. Måske du allerede ved det, så er det bare om at få det skrevet end. Men måske du har brug for tid til at tænke det igennem – Så sæt noget tid af til det.
Vil du gerne have mere energi i hverdagen? Give dine børn en god start på livet? Eller noget helt tredje?
Så prøv at tænke på, hvordan du ønsker at føle dig. Dine tanker er nemlig stærke, og kan hjælpe med at nå dit mål.
Hvis du gerne vil i gang med et vægttab, er det måske lettere at fokusere på, at du gerne vil kunne gå længere. Eller være mindre træt. I stedet for at fokusere på, hvordan du gerne vil se ud.
Step 2 – Definer vejen til dit mål
Det er altid mere overskueligt at gå i gang med noget, hvis man har mulighed for at dele det op i små delopgaver. Det gælder mange ting i livet. Det kan derfor også være en god idé, når man vil lave en livsstilsændring. Så prøv at sætte dig selv nogle delmål, til at nå dit endelige mål (fra sidste step).
Hvis dit mål er, at du om x antal måneder vil føle dig stærkere i hele kroppen, kunne et delmål måske være først at fokusere på dine ben, så maven, armene, ryggen… osv.
Hvis det er at ændre madvaner: Start med morgenmaden, så måske formiddagsmaden, frokosten … og til sidst aftensmaden. Det kan også være at du starter på at lave madplaner. For at lave madplaner kan give en ro i hverdagen, da man hver dag ved, hvad man skal have at spise. Det gør indkøbene lettere og du vil spare penge, da du præcist ved, hvad du skal købe. Og måske det giver mere energi, til så at fokusere på at ændre nogle af retterne…
Prøv om du kan sætte delmål, som er lette at følge op på. Er de målbare og specifikke? Måske de er så målbare, at du skal starte med en tracker. Du kan evt. bruge min sundheds-tracker, hvor du kan tracke din søvn, frugt/grøntindtag og væskeindtag.
Det gode ved at tracke dine vaner er, at du følger op på dig selv, og derved har større chance for at få succes med at ændre dine vaner.
Step 3 – Opsøg viden
Når du er begyndt at lave ændringer i hverdagen, får du måske også lyst til at lære mere, og få mere viden til næste step / nye mål. Det kan være, at du kan finde en Facebook gruppe, hvor du kan finde inspiration? Der findes i hvert fald et hav af grupper.
Men du kan måske også få inspiration fra film/dokumentarer eller bøger. Jeg har herunder listet 4 film, som virkelig ændrede noget i mig. De to første kan ses på Netflix og de 2 sidste fjernlånes på Filmstriben.
Og de tre første bøger jeg har listet har jeg selv læst og fået inspiration og viden fra. Og den sidste står på min “to-read” liste. Den er skrevet af bloggeren bag NeoHippie, som jeg synes er en meget inspirerende side.
Film
Bøger
- Sandheden om Sukker (reklamelink)
- Den Medicinske Seer (reklamelink)
- Sund og Slank på 8 uger (reklamelink)
- Bæredygtig Livsstil (reklamelink)
Hvis du har nogle film eller bøger du kan anbefale, så del dem endelig i en kommentar herunder.
Step 4 – Giv dig selv en belønning
Er det ikke altid motiverende at stile efter noget man virkelig ønsker? Måske du så nu skulle beslutte dig for en belønning, til når du har opnået dit mål.
Det kunne være en “date-night”, en udflugt med familien. Måske en dag med tid “bare til dig selv”.
Det kan også være at du har haft et kursus i kikkerten, som du gerne vil på.
Så brug lidt tid på at tænke over, hvad du virkelig godt kunne tænke dig – og noter det ned, som en belønning til når du er nået dit mål.
Er du klar til at starte din livsstilsændring?
Hvis du ikke kan overskue den helt store livsstilsændring lige med det samme, så gå efter en mindre ændring / forandring i din hverdag.
Du kan for eksempel starte med et af de tre punkter fra Sund start på 2019:
-
- Søvn – Søvn er mere vigtig end vi tror. Så sæt dig for, at få et godt søvnmønster.
- Frugt og grønt – Begynd at får mere frugt og grønt ind i din kost og undgå for meget færdiglavet mad.
- Sørg for nok væske – Det kan være i form af ren (måske renset) vand, urte-te eller friskpresset juice.
Der er selvfølgelig mange flere områder du kan starte med, hvis det passer bedre ind i din hverdag. Her er lidt eksempler:
-
- Sørg for godt indeklima – Måske du skal have flere grønne planter indenfor for at forbedre indeklimaet?
- Få mere motion – Kan du sætte et kvarter af om dagen til noget træning. Måske på stuegulvet når børnene er puttet, eller en kort gåtur?
- Minimer dit stress niveau – Find nogle mind-fullness videoer, og mærk dig selv
- Undgå kemikalier – Er der et område i dit hjem, hvor du kunne vælge mere naturlige produkter? Plejeprodukter, økologiske fødevarer…
Har du et forslag til et andet område så del det med os andre 🙂
Men du kan altså starte, med det der passer bedst på dig. Og det som du mener at kunne få størst succes med – for så bliver du måske motiveret, til at sætte et nyt mål 😉
You don’t need to be great to start – But you need to start to be great!
Derfor husk, hvis du synes der er for langt til dit mål – så skal du måske sætte nogle flere delmål, så du bare hele tiden arbejder dig i den rigtige retning. Og er i gang.
Er du klar til en ændring i dit liv? Hvad skal være dit første mål? Hvad plejer at motivere dig? Har du tidligere haft svært ved at finde motivation? Hvad er dit bedste tip?
2 kommentarer til “Livsstilsændring: Modtag 4 steps til, hvordan motivationen holdes?”
Min mand og jeg er gået all-in på KETO i det nye år. Vi har mål om hhv 5 og 10 kg vægttab. Det er klart en fordel at være to, så man kan støtte og rose hinanden.
På den første uge har vi tabt mellem 2,6 og 3 kg, så kroppen føles allerede meget bedre:-)
Vedholdenhed har været den vigtigste drivkraft for mig, når jeg har lavet større ændringer. Jeg begyndte at løbe for 5 år siden, fordi jeg bare skulle se, om jeg kunne komme til at løbe 5 km. Et år senere løb jeg en hel marathon. Bare for at se, om jeg kunne;-)
Hej Lene,
Så er I da allerede godt på vej. Og ja det er bare godt at have en medsammensvoren 😊
Og flot at blive klar til en maraton på 2 år 👍
Rikke