...
Søg

Sund start på 2019, med søvn, mad og sunde drikke

Sund start – Hvorfor

Jeg håber du er kommet godt over juledagene, og nu er klar til et nyt år 🙂 I vores familie er julen altid mere usund end resten af året.

Også selvom vi prøver at finde sundere alternativer, som sunde pebernødder eller havregryns æbleskiver.

Derfor bruger vi januar på at få en god og sund start på det nye år. Men hvad er så vores tolkning af en sund start?

Søvn

I juleferien forsvinder alle vores faste rutiner mht. søvn. Og det er ikke fordi det som sådan har givet os problemer i juledagene, da vi jo har kunnet sove længere og haft mulighed for at slappe mere af i løbet af dagen.

Men når vi nu igen skal i gang med hverdagen, skal vi også tilbage til vores faste sovetider og putteritualer. Vores børn kommer normalt lidt tidligt i seng (mellem 18:30 og 19:00), fordi de står op omkring kl. 6:00. Begge piger lægges og står op på samme tid, selvom der er 3 års forskel.

Ifølge NOPA, bør børn sove mere (og på faste tider), end de faktisk gør i dag, for at få mest muligt ud af deres vågne tid:

  • Babyer fra 4 til 12 måneder: 12 til 16 timer i døgnet (inklusiv middagslur)
  • Børn fra 1 til 2 år: 11 til 14 timer i døgnet (inklusiv middagslur)
  • Børn fra 3 til 5 år: 10 til 13 timer i døgnet (inklusiv middagslur)
  • Børn fra 6 til 12 år: 9 til 12 timer i døgnet.
  • Teenagere: 8 til 10 timer i døgnet.

NOPA har lavet en fin oversigt til print, med oversigt over, hvornår børn (fra 3 år) skal i seng for at få nok søvn.

På samme måde er det også vigtigt at vi, som voksne, også får vores nattesøvn. Det er desværre noget. som jeg ikke er så god til at overholde, men det må så blive et af mine nytårsfortsæt, at jeg kommer i seng kl. 22:00 for at få mine 7-9 timers søvn.Få en sund start på året med faste sovetider og mere søvn

Mad

Udover vores søvn, er det også vigtigt hvad vi spiser.

Henover julen er vi nok en del, der spiser for meget sukker og kød. Men det er nok ikke en nyhed, at hverken for meget sukker eller kød er godt for vores helbred.

Derfor vil vi her i januar igen gå tilbage til en kost med flere grøntsager og derved mindre kød.

Grøntsager

En god måde, at få flere grøntsager ind i hverdagen er, at lave blendede supper (hvor du næsten kan bruge de grøntsager du vil). Det er i hvert fald en måde, hvorpå vi lettere kan få vores børn til at spise grøntsager.

Det er også en mulighed, at tilsætte fint hakkede grøntsager til eksempelvis jeres pastasovs. Også her har vi nogle gange blendet sovsen.
En fordel ved at tilsætte grøntsager til pastasovsen (eventuelt også diverse bønner/linser) er, at man kan reducere kødmængden, eller helt udelade kødet. Sidst vi fik pasta med “kødsovs” (uden kød…), var kommentaren fra den ældste pige: “Det smager godt, men man kan slet ikke smage kødet” 😉

Frugt

Og i stedet for sukker, kan man i flere tilfælde i stedet spise frugt eller nødder og kerner. Og en måde, hvorpå vores børn får mere frugt er, at de før deres havregrød om morgenen også får et glas smoothie. Enten en smoothie med jordbær, blåbær og banan. Eller denne chokolade “soft-ice”, som de er blevet ret vild med (og så får de samtidig også grøntsager 😉 ).

Og vi voksne er også begyndt at få smoothie til morgenmad. Vores indeholder lidt flere forskellige frugter og bær – og også frø og nødder. Det er en dejlig og let start på dagen – som kroppen synes om.Få en sund start på året med flere grøntsager og frugter

Drikkevarer

Vores drikkevarer er også vigtige for en sund start. Og her drikker vi primært vand, urte-the eller friskpresset juice.

Vand

Hvis du vil læse mere om, hvorfor det er vigtigt at drikke vand, kan du læse her. Vi drikker ret meget vand, og har faktisk lige fået installeret et vand-renseanlæg (reklamelink), som blandt andet skulle fjerne eventuelle pesticide rester fra vandet.

Urtethe

Men hvis du synes, at vand kan være lidt kedeligt i længden, så kan et fantastisk alternativ være urte-theer.
Urte-the kan drikkes både varmt og koldt. Når du drikker urte-the, får du samtidig glæde af egenskaberne fra de urter du bruger. Du kan læse om nogle immunboostende urter i dette tidligere indlæg.
Og the er ikke kun noget vi voksne kan drikke. Herhjemme får begge piger også the, og de vil gerne have det. Theen kan også sødes med honning. Men der er også mange urter, som i sig selv giver en dejlig smag til theen. Det kan være mynte. Eller hvis man er til lakridssmag kan man lave anis eller lakridsrodsthe 🙂

Friskpresset juice

Og hvis man vil have noget med endnu mere smag, end urtethe, skulle du prøve med friskpresset juice (helst lavet på en slowjuicer for at bevare flest vitaminer).

Til en friskpresset juice kan der bruges både grøntsager og frugt. Men her skal der helst være overvægt af grøntsagerne, for at man ikke får for meget frugtsukker ind. Men når man drikker friskpressede juicer får man rigtig mange af grøntsagernes og frugternes nærringsstoffer ind. Og man kan på den måde lettere få større mængder.

Få en sund start på året med sunde drikkevarer som vand, friske juier og urte the

En sund start

Det var lidt om, hvilke tanker vi har gjort os, for at få en sund start på 2019. Altså en kombination af søvn, mad og drikke 🙂

Hvis du også gerne vil have en sund start på 2019, har jeg lavet en sundheds-tracker, hvorpå det er muligt at følge med i, hvor mange dage vi formår at komme i seng til fast tid, få godt med grøntsager og drikke nok vand.

Tilmeld nyhedsbrevet, om modtag en sundheds-tracker

Har du gjort dig nogle tanker om nytårsfortsæt for 2019? Del endelig dine tanker herunder. Og så er du også som altid meget velkommen til at dele mit indlæg, evt. på pinterest 🙂

Få en sund start på året med bedre søvn, flere grøntsager og frugter og sunde drikkevaner

9 kommentarer til Sund start på 2019, med søvn, mad og sunde drikke

  1. Avatar Anja siger:

    Dejlig med et godt input der kan inspirere til min godt kræsne datter. Nye vaner til et nyt år. Tak 😊

  2. Avatar Jackie siger:

    Super fedt indlæg😊👍🏻 Med en masse gode inspirationer 👌🏻

  3. Avatar Tea siger:

    Virkelig fornuftige, konkrete og ikke mindst realistiske sunde vaner – tak for inspiration!
    Ift. flere grøntsager har jeg haft god erfaring med at lave grønne eftermiddagssnacks. Dvs. en stor skål med gulerødder, agurk, peberfrugt, æblebåde, nødder m.m., som vi kan snacke inden aftensmaden.
    Jeg har også i en lang periode drukket greenie som morgenmad. Det er en slags smoothie med bl.a. æble/banan, ingefær, spinat, broccoli og avocado.

    • Avatar Rikke siger:

      Hej Tea,

      Tak for din tilbagemelding – og ja grønne eftermiddagssnacks er helt klar også altid et stort hit 🙂
      Og greenies er også virkelig lækre, og det er også mit mål at få lidt grøntsager i børnenes smoothies – lige nu har den største det dog lidt svært, hvis smoothie’en ikke er rød (eller brun, som chokolade “isen”)

      Mvh Rikke

  4. Rigtig mange gode tip. Tak for inspirationen 🙂
    Godt nytår

1Pingbacks & Trackbacks on Sund start på 2019, med søvn, mad og sunde drikke

  1. […] du fået læst mit sidste indlæg Sund start på 2019? Og overvejer du at lave en livsstilsændring? Så vil jeg herunder komme ind på forslag til, […]

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Nødvendige felter er markeret med *

Skriv din kommentar her *






Hjemmesiden bruger cookies - Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjeparts tjenester. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.